Slankekur!

Ja, ikke sandt. Bare ordet. Slankekur. Det oser af januar, halvvisnet julegran, danskvand, overfyldte træningscentre, allerede fortrudte nytårsforsæt og dameblade med overstadigt euforiske helseguruer. Vi har alle prøvet det. Først ryger humøret, så ryger livsviljen. Men kiloene? De er sværere at uddrive end en konvention af dræbersnegle. For mig var det garderoben, der afgjorde sagen. Efter en lang periode, hvor jeg skulede ondt til min vaskemaskine, jeg var helt overbevist om, at den gjorde et eller andet gustent ved mit tøj, skidtet blev jo ved med at krympe! Selv på skåneprogrammerne. Alle de der jeans i størrelse 32 røg på hylden først, så stod 34 for fald, mens 36 lokkede som en politiker i valgkamp. Hvad gør en klog? Hylderne i boghandlen er fulde af bøger, der hver især alle som en indeholder Sandheden med stort S om vægttab. Stenalder. Low Carb High Fat. Protein. Død ved kølle. Internettet byder på noget af det samme krydret med mere eller mindre sløje kosttilskud og mirakelkure. Nogle ting virker næsten religiøse i tilsnittet. Nå, man er vel bogorm, så ud fra devisen den bedste titel vinder, røg bogen “Spis maven flad” af Charlotte Hartvig og Majbritt L. Engell i indkøbskuren. Først bagefter gik det op for mig, at den var møntet på kvinder. Eller det antager jeg i det mindste, efter som menstruationscyklus ikke på forhånd var noget, jeg havde regnet med at fokusere voldsomt på. Jeg fandt dog bogen både brugbar og pædagogisk. Der var masser af gode råd, opskrifter og forklaringer. Nu tror jeg af princip ikke på, at der findes én løsning på et givet problem. Eller i det mindste ikke en eviggyldig, universel løsning. Måske i matematik, og dog. Men der findes givetvis løsninger, der fungerer for mig. Og nogle, der fungerer for dig. Og en masse, som slet ikke fungerer. I den ånd valgte jeg at mikse lidt fra ovennævnte bog og fra internettet og gode venners råd og vildledning. Derfor er denne blog alt andet end Opskriften. Det er historien om, hvad der virkede for mig. Snup det, du kan bruge, om noget. Eller grin din røv i laser. Eller noget midt imellem. Men det allervigtigste værktøj viste sig at være en hjemmeside, som mit træningscenter Fitness World har et samarbejde med: www.madlog.dk. Det er en side, hvor man kan holde styr på, hvad man spiser, hvor mange kilokalorier det indeholder, OG hvor meget man bør spise hver dag for at nå et vægtmål, man sætter fra start af. Det er skrup skide genialt. Man bestemmer selv, hvor hurtigt vægttabet, skal ske. Snakker vi uger? Måneder? Jamen, så er det det, du skriver ind. Så udregner siden, hvor mange kilokalorier, der skal i dunken hver...

Read More

Plader og pladder

Plader og pladder

Jeg snakkede med en kollega om alt det her med streamingtjenester, digitale downloads og ophavsret. De nye tjenester som Spotify (og alle de andre lignende kloner), hvor man for et vist beløb eller som en del af et abonnement får adgang til en verden af musik, er det første effektive og fornuftige tiltag, jeg har set, hvis kunsterne skal have noget ud af at udgive musik. Det samme mht. film og serier (Netflix, HBO etc.). Da jeg var ung (lige omkring sidste istid) kørte slagsmålet om ulovlig kopiering også. Jeg har i min pladesamling indtil flere albums med disse inderlommer. Før det blev så avanceret, at man rent faktisk kunne tilslutte en kassettebåndoptager til en pladespiller, sad jeg med mine forældres spolebåndoptager med en mikrofon og optog musik (i mono) fra svensk radio. Det handler om udbud og efterspørgsel. Med de nye streamingtjenester er udbudet endelig gjort tilgængeligt, nemt OG lovligt. Men hvis alternativet står mellem at betale 150 kroner for download af et album (hvilket i sig selv er gustent) og lige klikke ind på en eller anden lyssky side, så kan jeg godt forstå, at musikindustrien og pladebutikkerne har haft svære tider. Skræmmekampagner virker ikke. Tekniske tiltag er altid mindst et skridt efter piraterne. Løsningen er at tilbyde noget, hvor folk ikke føler sig røvrendt og samtidig får det ønskede udvalg. Det er lidt sjovt og ganske paradoksalt, at netop internettet, der i den grad har været ophavsrettighedsadvokaternes prügelknabe, har leveret såvel giften som...

Read More

Vinyl

Vinyl

Som et udslag af min høje, høje alder har jeg med jævne mellemrum taget mig selv i at savne de der underlige runde, sorte skiver, der ved at blive kildet med en nål kan frembringe lyd. Mine egne vinyler er i eksil i kælderen. Jeg har godt nok en gammel pladespiller, men den kan ikke snakke sammen med min forstærker uden nye investeringer i pickup-forstærker. Jeg har skelet lidt til de der billige USB-pladespillere, hvor man kan overføre musik til sin computer, men aldrig rigtigt set logikken. Jeg mener, charmen ved vinyl er da netop at sidde og fedte med den fysiske skive, høre nålen ramme rillen og sidde og læse et cover, der ikke kræver lup at tyde. Indtil nu har jeg styret mig. Igen, det er nok en slags aldersabstinenser midt i en Spotify-æra at savne de skiver. Men så fik jeg et nyhedsbrev fra den tidligere forsanger i Marillion, Fish. Hans seneste album, som jeg naturligvis købte og downloadede cirka 12,5 sekunder efter udgivelsen, er nu tilgængeligt i en vanvittigt lækker vinlyudgave med kunst og særlige godter indlagt. Det var dråben. Så nu er der indforskrevet en ganske vist rimelig billig, men dog fuldautomatisk pladespiller, der kan sættes til moderne forstærkere. Jeg krydser fingre for, at den når frem inden bededagsferien, så jeg kan gå i kælderen og udgrave de albums, jeg allermest har lyst til at genhøre – og nok så vigtigt gense. Nå ja, så ligger der heldigvis også indtil flere butikker for pladenørder, hvor vinyl ikke er en belægning på gulvet. De kan nok forvente besøg i nær...

Read More

Provokerende. Og dumt.

Provokerende. Og dumt.

Man skal godt nok bo meget langt ude på landet for at være så virkelighedsfjern, som den gode Jim Lyngvild er i denne artikel fra Ekstra Bladet d. 7/5-2014 (jeg har ledt efter et link, forgæves, så I får den lige fra hoften med mit trofaste kamera). Lyngvild brillerer ved at hævde, at bøsser skal lade være med at provokere. Og så tror han i øvrigt ikke på hate crimes. Wat da fuck? Hvis man bliver banket ned, så har man nok bare været provokerende, mener Lyngvild. Det er så her, jeg sidder og spekulerer over, hvad Lyngvild mener er provokation? Er det provokerende at gå ud fra et bøsseværtshus? Er det provokerende at færdes i Studiestræde? For det er sådan set nok i visse indskrænkede menneskers øjne til at fortjene tæsk. At gå ved siden af et menneske, man holder af, er det provokerende? Jeg har selv oplevet masser af tilråb og truende adfærd, og jeg rendte altså ikke rundt med tungen nede i en eller andens hals. Man kan naturligvis hævde, at det i sig selv er provokerende, at bøsser findes. Det synspunkt er sikkert helt okay på den yderste højrefløj eller hos religiøse fundamentalister. Men at en person, der i den grad har gjort en karriere ud af løse håndled og modefims, skal beskylde andre bøsser for at være provokerende, det er, ja, provokerende – og ufatteligt dumt. Jeg begynder at se, hvorfor Lyngvild har det så godt i Pia Kjærsgaards selskab. Kære Gustav, godt sagt. Jeg er helt enig med...

Read More

Messias i Christians Kirke 2013

Messias i Christians Kirke 2013

Julen har mange tradtioner. Mange er unikke for den enkelte familie eller person. Og så er der de traditioner, mange af os i fælles julevanvid kaster os ud i. Opførelsen af Händels oratorium “Messias” er en af de årlige julebegivenheder, der kan trække mange op ad julesokken og hen i den lokale kirke. I de større byer er der typisk flere udgave at vælge imellem. I mindre byer som København kan der også være flere versioner… Lidt klikkeri på Indernettet (nu forbudt for bøsser) førte mig til en opførelse i Christians Kirke på Christianshavn. Da jeg faktisk har kørt mit Postmand Per-show på de kanter, følte jeg, at det kunne være sjovt at gense Strandgade. Selve kirken havde jeg ikke besøgt før. Og jeg vil lige ofre et par linjer på den, da dens arkitektur er ret andeledes og – viste det sig – i den grad velegnet til korværker. Ifølge Wikipedia er der tale om en prædikenkirke. Måden, kirken er opbygget på, minder meget om et teater, hvor alteret er scenen, publikum sidder på nogle brede rækker og på balkoner i tre etager. Med andre ord er skibet i kirken ikke på langs i forhold til alteret, men på tværs. Ved en koncert med kor, har man defor koret lige i ansigtet. De forreste rækker havde maksimalt to-tre meter frem til koret. Musikerne og dirigenten var placeret mellem de to sæderækker i skibet. Man sad med andre ord midt i musikken. Det, sammenholdt med den forbavsende gode akustik, gjorde hele affæren til en endnu større oplevelse. Messiaskoret 2013 – som de kaldte sig – bestod af ca. 80 personer fra diverse sjællandske amatørkor. Der var nu ikke meget amatøragtigt over deres præstation. Alle de små hår stod ret, da det berømte Halleluja-kor bragede løs. Helt fantastisk! Solisterne var sopranen Gitta-Maria Sjöberg, der huser en eventyrlig stærk stemme, som rigeligt fyldte kirken. Man var ikke i tvivl om, at her stod en Dame med star quality (og en gudesmuk udringet kjole). Kun barytonen Lars Fosser kunne tage kampen op med Gitta-Maria, og det gjorde han. Opførelsen af “The trumpet shall sound” var helt eventyrlig, selv Jesus kiggede lige ned gennem det frimurer-inspirerede kighul i kirkens loft for at tjekke, hvem der dog kunne synge så flot. Gitta-Maria og Lars høstede eftermiddagens største bifald for deres skønsang. Men koret er og var stjernen. De sidste to solister var Elisabeth Hanke, en dramatisk alt ifølge programmet, og Bo Kristian Jensen. Disse gjorde det flot. Dirigenten Niels Borksand bandt det hele sammen på fin vis. Men eftermiddagen var korets, Gitta-Marias og Lars’. Nå ja, og så alle os, der var mødt op. Jeg skyndte mig at købe en dobbelt-CD, som blev solgt...

Read More

Lige (u)lovligt freshe medlemmer

Lige (u)lovligt freshe medlemmer

Følgende er en mail, jeg netop har sendt til Fresh Fitness, Vesterbro. Hvis du træner der, skulle du ofre to minutter på at læse den, det er om tyveri: Hej Fresh Vesterbro. Følgende blot til orientering og evt. til brug som advarsel for andre kunder: Jeg var i dag ovre hos jer og træne mellem kl. 8 og 10. Da jeg har forladt centret og på hjemvejen skal indkøbe et par småting, opdager jeg, at mine kontanter er forsvundet fra min pung. Til alt held ikke et større beløb, men som jeg husker det ca. 400 kroner i sedler. Jeg er ret sikker på, at medlemmet (og det må det jo næsten være, da offentligheden ingen adgang har) med de lange fingre har lavet det her stunt før og sikkert vil gøre det igen, hvorfor I måske skulle overveje at sætte nogle opslag op for at advare folk om at være ekstra opmærksomme med at låse deres skabe. Måden, det skete på for mig er, som følger: Da jeg er færdig med at træne og går op for at bade/ klæde om, virker omklædningen tom. Jeg ser eller hører ingen. Jeg skulle ret akut på toilet, så da jeg har åbnet mit skab og taget træningstøjet af, begår jeg den fejl ikke at sætte hængelåsen på i de måske 1-2 minutter, det tager mig at gå de fem meter hen til toilettet for at tisse. Tyven har åbenbart gemt sig i omklædningen og ventet på netop et fjols som mig, for han har udnyttet det korte tidsrum til at fare hen i skabet, fiske min pung op og snuppe sedlerne. Det smarte er, at han lægger pungen tilbage, så jeg først opdager tyveriet, da jeg står nede ved en butik for at betale. Det eneste positive i den her affære er (ud over det ret lille pengebeløb), at han åbenbart ikke har haft tid eller nerver til at rode hele skabet igennem, så min telefon, nøgler med mere fik jeg lov at beholde. Jeg er helt klar over, at tyveriet i høj grad er muliggjort af min egen dumhed, så det her er ikke ment som en kritik af jer. Men måske kan nogle opslag både advare andre kunder OG evt. gøre tyven opmærksom på, at hans små julelege er i fokus. Som sagt er jeg sikker på, at han laver det samme nummer igen. Med venlig hilsen etc. etc....

Read More

Bitcheri kan virke

Bitcheri kan virke

Nogle gange svarer det sig at bitche. Jeg havde bestilt en hovedtelefon hos en engelsk sælger via amazons markedsplads. Jeg blev derfor en kende skuffet og en hel del vred, da jeg blev præsenteret for en toldopkrævning fra det danske postvæsen. Det viste sig, at sælgeren havde sendt varen via kanaløen Jersey, der ikke er i EU, ergo told og importafgift. Jeg talte med damen på posthuset, som sagde, at det var noget, hun så tit. Mig og min nye postveninde var enige om, at det var noget svineri, at der fra sælgers side ikke blev gjort opmærksom på disse krumspring. Og det var der ikke blevet. Jeg gik hjem og fandt den helt store lup frem. Ikke et ord om Jersey. Ikke en advarsel til EU-kunder om mulig told. Man var som køber nødt til at tro, at man handlede med en sælger i England. Heldigvis har amazon en feedback-funktion, hvor man kan lave en kort anmeldelse og give sælgeren fra en til fem stjerner. Jeg skrev en ret syrlig anmeldelse, hvor jeg kort sagt advarede potentielle handlende hos denne specifikke sælger mod denne skjulte merudgift. I det mindste gav det mig lidt afløb for vreden. Forunderligt nok gik der ikke mere end en lille times tid, før der lå en mail fra en salgsmedarbejder hos det firma, jeg havde købt hovedtelefonen fra. Han var meget ked af det etc. etc. Havde jeg bare kontaktet dem, så havde de naturligvis refunderet merudgiften. Det var de så stadig parat til, hvis jeg fjernede min syrlige feedback. Efter lidt skriveri frem og tilbage blev det løsningen. Jeg fik mine told-penge refunderet. Og firmaet fik fjernet advarslen mod at handle hos dem. Så selv om sælgere er meget langt væk, så kan man råbe dem op, i hvert fald hvis de kan se, at deres fremtidige virke lider skade ved ikke at reagere. Jeg debatterede senere med en ven på nettet, om det at fjerne en dårlig anmeldelse, når sælgeren lover bod og bedring, er amoralsk. Det mente han. Han mente, at advarslen burde blive stående. Og jeg forstår godt pointen. Men i dette tilfælde burde jeg nok have kontaktet sælgeren, FØR jeg skrev anmeldelsen. Det havde været mest fair for dem. Havde de tilbudt refundering, ville min feedback naturligvis været langt mere favorabel. Men når man er gal i skralden, så er det ikke altid de finere nuancer af fairness og moral, som er i højsædet.  Med genfunden fred i sjælen kan jeg derfor nu i fulde drag nyde min nye Xbox-hovedtelefon med mikrofon, der ud over den sublime lyd giver mulighed for at chatte, mens man spiller, skyder, dribler og leger...

Read More

Det helbredende køkken

Det helbredende køkken

Man bliver, hvad man spiser. Det fandt jeg først ud af efter at have spist flødeboller i mange år. Det er, som man siger, en helt anden historie. Men mad er jo på godt og ondt en del af vores liv. Jeg er på trods af min galoperende bogsamler-mani ikke den store fan af kogebøger, alligevel lod jeg mig friste af den her. Der er noget umiddelbart tiltalende ved ideen om mad som ikke alene nærende men direkte helbredende. Okay, jeg er ikke gået helt new-age og feng shui, men det giver trods alt god mening at tænke en smule over, hvad man stopper i munden. Jeg havde en sludder med Liza Spinelli, som jeg kalder en af mine spinning-instruktører. Hun er en på mange måder klog kone (men jeg ville sikkert få prygl med en hulahop-ring, hvis jeg brugte den term, når hun hørte på det). Vi kom til at snakke om kostpyramiden. Eller kostpyramiderne. I min barndom omkring Første Verdenskrig fik vi spanket ind i skallen, at kartofler, ris og brød var uomgængelige grundstene. Det er de ikke mere.  Hvorfor? Tja, ifølge miss Spinelli fordi vi lever anderledes nu. Der er ikke så meget fysisk arbejde, så en diet med store mængder af kulhydrater er ikke mere det mest velgørende. Proteiner er i stedet din nye ven. Proteinrig mad øger forbrændingen og giver en længere mæthedsfornemmelse, siger dem, der ved noget om den slags. Vi snakker linser, bønner, nødder, mælk og andet godt fra havet (tang fx). http://www.sundhedslex.dk/proteinrig-kost.htm Det fik mig til at fintænke mit eget menukort. Ikke at jeg sidder med tang stikkende ud af ørene nu, men hvorfor ikke skele lidt til, hvad der rent faktisk er godt for en.  I den forbindelse er jeg gået ombord i Det helbredende køkken. Nå ja, miss Spinelli har også en ganske genial blog, men jeg er ikke helt nået til hendes stadie af sundhed endnu (kald mig konservativ). I får lige et link til hendes blog, måske er der også noget for jer der: http://sunderfedt.blogspot.dk/ Velbekomme. Og så må I have mig undskyldt, jeg har lige et par vanillekranse, jeg skal se nærmere...

Read More

Copenhagen Pride 2012

Copenhagen Pride 2012

Tak for en fantastisk festdag i går, København. Det var så tæt på perfekt, som det vist er muligt at komme, selv vejrguderne var trukket i det regnbuefarvede og festede med. Det var vidunderligt at se alle de tusinder og tusinder af mennesker, der deltog i optoget og kiggede på. I gjorde alle sammen lørdag den 18. august 2012 til en mindeværdig Pride-dag. Jeg må heller ikke glemme at sende de allervarmeste tanker til alle de frivillige, sponsorerne og alle de myndigheder og mennesker i kulissen, der er helt nødvendige for at få en begivenhed af den her efterhånden enorme størrelse til at glide. Selv startede jeg dagen med et frisør-besøg (man er vel svans). Derefter gik der lidt tid med at tjekke vejrudsigter og vælge garderobe. Hen ad frokosttid gav jeg Den skide hest en mulepose og begav mig afsted i retning af Frederiksberg Rådhusplads. Jeg havde en masse halve og hele aftaler om at ses med gamle og nye venner. Men når menneskemylderet først kommer i gang, skal man være mere end heldig for at finde hinanden. Heldigvis fik jeg dog hilst på en masse, både på de to rådhuspladser og undervejs i paraden. Jeg lægger mig sjældent 100% fast på, hvor i optoget jeg vil gå. I år var jeg dog ret sikker på, at mine partifæller fra Enhedslisten var vinderne (eller taberne, alt efter temperament *G*). Men også Pan Idræt, hvor jeg er medlem af svømmeklubben Copenhagen Mermates og Ashtanga yoag var stærke kandidater. Jeg bruger altid en masse energi på at tage billeder. Så timen før afmarch gik med at rende rundt mellem alle bilerne, motorcyklerne og menneskerne på Frederiksberg Rådhusplads. Der hersker altid en elektrisk forventningsfuld stemning blandet med godt humør og fest. Klokken 13 gik toget. Jeg havde stillet mig på Frederiksberg Allé, så jeg kunne få billeder af så mange floats (som det vist hedder på The Julekalender-dansk). Og faktisk blev netop det afgørende for min placering i paraden. Pan Idræt var en af de første grupper, mens Enhedslisten gik senere. Så det blev mine rød-grønne venner, jeg slog følge med.I år havde Enhedslisten valgt de transkønnedes rettigheder som tema, hvilket jeg synes var både på sin plads og stærkt relevant. I bilen stod verdensklasse DJ’en Rosa Lux og fyrede de sejeste rytmer og mix af. Selv en halvgammel stivbenet krikke som mig måtte overgive mig og danse gennem byen.Der er altid masser af kendisser og wannabes. I år lunede det mit hjerte at se Helle Thorning Schmidt gå med rundt som den første danske statsminister nogensinde. Der var masser af andre skuespillere, politikere og reality-typer samt en masse kamerahold fra diverse steder, lægger man alle folks kameraer til, må den her Pride...

Read More

Copenhagen Pride 2012

https://www.flickr.com/photos/jannielsen/sets/72157633269302503/ Yesterday was one of the best days of any year: the annual Copenhagen Pride. I took a lot of photos. You can view them in this flickr photo set. I’m uploading as we speak.

Read More

REVOLUTION!

Avisen Jyllands-Posten bringer en farlig revolutionær fortælling til torvs i dag: Ledende medlemmer af Enhedslisten skyr ikke tilbage fra at tale om revolution. http://jyllands-posten.dk/politik/article4779752.ece JP mener vist, at det her er en kioskbasker i agurketiden. Om den er det eller om artiklen overhovedet er interessant, må være op til den enkelte læser at afgøre. Jeg tager den som et symptom for den frygt i de borgerlige medier, som er opstået i kølvandet på Enhedslistens markante fremgang oven på regeringens borgerlige kissemisseri i forbindelse med skattereformen. Artiklen fik mig til at tænke lidt over fænomenet revolution. Ifølge ordbogen kan en revolution være en “pludselig, gennemgribende omvæltning af et samfund og dets styreform og institutioner, gennemført med magt til fordel for et nyt system”. Fx i tilfældet den russiske revolution. Mindre drabeligt kan en revolution også være en “pludselig, gennemgribende forandring”, eksemplet givet er en biologisk revolution som følge af kortlægningen af menneskets arvemasse (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=revolution). Jeg skal vare mig for at fortolke eller udlægge de i artiklen citerede personers meninger eller brug af ordet. Men ordet revolution giver nu ikke mig personligt tynd mave. Hvorfor ikke? Fordi vi har en gennemgribende syg indretning af den verden, vi lever i. Mennesker dør i dette minut af sult; mennesker, som har lige så stor ret til at være her på planeten som du og jeg. Mennesker dør af sygdomme, der kan behandles. Mennesker dør, fordi den medicin, som findes, er patentbelagt af medicinalselskaber – og dermed for dyr. Alene de to sidste ord i den foregående sætning sat i forbindelse med et menneskeliv, burde give enhver myrekryb. Eksistenslotteriet, altså hvor du fødes, afgør i dagens verden, om – og hvor længe, du formentlig kan leve. Vi har en verden, hvor få er styrtende rige, mens ufatteligt mange lever i fattigdom. En verden, hvor magtsyge og pengegriske gamle mænd kan få supermagter til at drage i krig, så deres egne firmaer kan blive endnu mere velhavende. En verden, hvor spekulation og det underlige ord ”markedet” er det nye vidunder i åbenbaringen. En verden, hvor penge ikke er et middel, men et mål i sig selv. En verden, hvor miljøet og de kommende generationers ret til og forventning om at arve en planet, der er rask, vejes op mod store koncernes ønske om at tjene endnu flere penge til aktionærerne. En verden, hvor ufattelige midler er blevet kanaliseret ind i militær forskning, der har givet mennesket evnen til totalt at smadre planeten, vi bor på, et utal af gange. En pludselig, gennemgribende forandring af den tingenes tilstand har jeg oprigtigt svært ved at se det skræmmende i. Den verden, vi har nu, skræmmer mig langt mere. Er det naivt at have et sådant håb om forandring? Muligvis....

Read More

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Nye kommentarer