Godt nytår og alt det der

Hmm. Så er det 2009. Hvor blev 2008 egentlig af? Jeg synes godt nok, det gik ret stærkt.Nå, man burde vel egentlig benytte sådan en dag til at gøre lidt status og måske tænke over nytårsforsætter og lignende. Dybest set var jeg godt tilfreds med 2008. Året bød på et nyt job, nogle gode kolleger og et helbred, der i det store og hele fungerede fint. Drømmejobbet på et forlag landede jeg så godt nok ikke, men det kan jo komme endnu. Det er åbenbart bare pokkers svært at få foden inden for døren i den branche med mindre, man kender nogen, der kender nogen, der har et billede af Tordenskjold…etc. Jeg håber, at 2009 vil blive et spændende år, hvor jeg trives i mit job, og hvor helbredet stadig er min gode ven. Kærlighedslivet. Suk! Ja, en kæreste lå åbenbart ikke i kortene for 2008. Jeg har ellers rodet mig ud i en masse netdating og læst og skrevet med 675.971 profiler (eller deromkring), men det er åbenbart ikke så ligetil. Nu lyder det måske, som om jeg sidder her og græder snot. Det synes jeg nu ikke. Jeg er måske endda lidt for god til og glad for singlelivet, men jeg savner den der særlige person i mit liv. Måske dukker vedkommende op i 2009, hvem ved. Det er i hvert fald et af mine store håb for det nye år. Sex? Der var 2008 så til gengæld et godt år. Jeg har været velsignet med en masse dejlige oplevelser, nogle af dem har i kun læse om herinde. Mit håb for 2009 er, at den trend fortsætter. Jeg glæder mig til at møde en masse nye og gamle elskere og elskerinder i 2009. En kæreste at ligge i ske med ville så heller ikke være så tosset 🙂 Bøger. Ja, se det er jo min helt store kæphest og interesse. 2008 har budt på en fantastisk masse gode læseoplevelser – og nogle få skuffelser. Jeg vil ikke sidde og lave lister og give karakterer, det har vi smagsdommerne til, og det ville også komme til at fylde ti megabyte eller sådan noget *G*. Men jeg har stiftet bekendtskab med en hel stribe nye forfatterskaber, danske såvel som udenlandske. Det har været et godt år på den front, jeg håber 2009 bliver lige så godt. Film. Så begyndte jeg at gå i biffen på en regelmæssig basis igen i 2008. Det har været en givende oplevelse. Jeg har set mange gode film. “Lille soldat” er en af dem, jeg husker fra året, mine forventninger til filmen var små, men jeg blev meget positivt overrasket, det var en stærk oplevelse. “Body of Lies” var et flot punktum for...