Viagra – og andre blå bolsjer fra Rusland

God-glædelig-lørdag til jer alle. Jeg håber, i nyder det helt fortryllende vejr! Jeg har lige været ude på en lille ridetur på min trofaste ganger. Bl.a. på et hurtigt besøg i Body Bio. Et besøg, jeg forbigår lidt hurtigt, da der ikke skete noget epokegørende. Der var ikke mange dernede, sikkert pga. vejret.

Men så var jeg også lige et smut inden om Butik Paradis på Gl. Kongevej. Der kommer jeg ret tit. Somme tider oser jeg bare lidt, andre gange skal dankortet have krisehjælp ved udgangen. De har så mange spændende og lækre ting deroppe.

Nå, da jeg tøffer rundt i butikken, hører jeg ekspedienten snakke med en fyr, der lige var kommet ind. Fyren havde åbenbart spurgt, om de solgte Viagra – eller efterligninger af Viagra. Min nysgerrighed blev lidt pirret, så jeg tunede så diskret som muligt ind på samtalen. Ekspedienten svarede, at det solgte de ikke. Og at han i øvrigt ville fraråde fyren at købe diverse kopi-produkter og naturmedikamenter. “I bedste fald har de ingen virkning, i værste fald er de skadelige for dig”. Sådan nogenlunde faldt ordene. Kunden havde i mellemtiden fundet bakgearet og sagde, at han sådan set ikke behøvede midlet, men det “var bare for sjov”. Ekspedienten sluttede – på venligste vis – med at foreslå fyren enten at besøge lægen, hvis der vitterligt var et problem med rejsningen, og ellers eksperimentere med at holde udløsningen tilbage. Farvel og tak. Næste kunde.

Og det var så mig. Jeg havde fundet diverse pudseløjerlige ting til min hastigt voksende samling af erotica og fetish-produkter. Jeg valgte at tage tråden op og roste ekspedienten for hans råd. Jeg synes, det var klogt a) ikke at handle med diverse mystiske tabletter og b) at råde fyren til at tale med lægen. Ekspedienten sagde, at han havde den slags forespørgsler ret ofte.

Nu kan jeg tillade mig at snakke med om emnet, mener jeg, fordi jeg selv benytter og har benyttet Viagra. Jeg havde en periode, hvor en ny kæreste og almindelig rod i livet betød, at potensen ikke lige var, hvad jeg kunne ønske. Min første tanke var også internettet eller diverse sidegadepiller. Heldigvis oversteg min frygt for, hvad en eller anden klamphugger kunne stå og kokkerere sammen på et russisk køkkenbord, min forlegenhed over at gå til lægen med sagen.

Min læge mente, at det højst sandsynligt var noget psykisk, da jeg er rimeligt rask og rørig. Men da Viagra (og de andre midler af samme skuffe) i langt, langt de fleste tilfælde ingen bivirkninger har, så synes min læge, at jeg da skulle prøve midlet. Og det gjorde jeg så. Med fine resultater. Om det så var psykisk eller fysisk, ved jeg ikke, men de små, blå piller hjalp mig i hvert fald. Når jeg tænker tilbage, er jeg mere end lykkelig over, at jeg gik til lægen.

Det er egentlig lidt underligt, at vi (og jeg siger vi, for jeg havde det også på den måde) er så mange, der er så forlegne over at tale med andre – selv vores læge – om problemer med potensen. Et problem, der oven i købet er ganske almindeligt, når man nærmer sig de 40 år. Det må ligge virkelig dybt i os mænd, at der er et eller andet helt forkert ved os, at vi ikke er rigtige mænd, vi dur ikke rigtigt, hvis den lille fyr ikke står ret på kommando. Jeg har hørt mange kolleger prale med, at sådan noget lort behøver de ikke. Jeg tænker ofte på, om deres koner mon er helt enige i den vurdering. Men vi indrømmer det ikke. Så hellere spille russisk roulette med helbredet på diverse mere eller mindre skumle internetsider eller ditto forretninger, hvor piller sælges ved siden af penduler, krystaller og billeder af Guru Vishivashi.

Noget helt andet er så, at Pfizer – firmaet, der producerer Viagra – skulle have deres kollektive nosser ristet over sagte glødende kul. Fire af de små, blå knaldhætter koster omkring fire hundrede kroner. Det er noget forbandet svineri! Jeg snakkede med damen på apoteket om det en dag. Hun sagde, at deres patent på midlet udløb i nær fremtid, og at det sandsynligvis ville medføre (forsvarlige) kopiprodukter til en helt anden pris. Det kan vi så håbe på. Jeg er helt med på, at firmaer skal have noget igen for deres forskning, men det her nærmer sig optrækkeri. “Jamen, det er jo et luksusproblem”, hører jeg nogen sige. Gu’ er det ej. Sex er et helt basalt behov, som vi skal have dækket – på linje med mad og søvn. Ellers bliver vi underlige i skallen. Men til de priser, må der være folk, der er nødt til at vælge produktet fra.

Hold da op! Sikke en smøre. Alt det bare fordi jeg overhørte en samtale i en butik. Nå, sådan er det nogle gange. Tanker bliver sat igang. At skrive dem ned er én måde at behandle dem på 🙂

Tilbage er kun at ønske jer en fortryllende weekend.
Pas på jer selv og hinanden (og hold jer fra de skod-sider på nettet)

Knus fra
Prinsen