Posts made in maj, 2009

Plat så det hviner…. men

LOL. Jeg har lige opdaget Dario von Slutty. Kender i ham ikke? Sikkert ikke, hvis i har lige så mange hak i dåbsattesten som mig. Men det kan i jo komme til. Det er øl, fisse og hornmusik-nivauet – eller et par kilometer derunder. Titlerne fra albummet med den skønne tyske pornotitel Ganz Geil er fx “Onani”, “Hende gad jeg gerne kneppe”, “Barber min fisse” og min personlige favorit “Jeg har no’et diller”…. Det er så plat, at det skriger til himlen, men jeg er flad af grin over sangene. Dårlig smag? Naturligvis. Infantilt? Selvfølgelig. Skide skægt? Helt sikkert Her er et link til fyrens MySpace-side, der ligger et par af numrene til fri aflytning: http://www.myspace.com/dariovonslutty Kan i nu være nogle gode og artige drenge (m/k),pas på jer selv og hinanden Knus fraPrinsen af den dårlige...

Read More

Raseri….!

Raseri….!

Nej, bare rolig. Det er ikke undertegnede, der er ved at eksplodere af vrede. Jeg har i den seneste tid bare været ude for et par hændelser, der gør mig en kende bekymret og lidt ked af det. Kan i huske den der film med Michael Douglas? “Falling Down” mener jeg, den hedder. Han spiller en ganske almindelig fyr, der passer sig selv og sit job. Indtil en dag hvor filmen knækker for ham. Han kommer ud for en stribe hændelser, der får ham til at bryde ud af sin normale skal og slå tilbage mod alle de urimeligheder, han føler, er begået imod ham. Han slipper sin vrede løs. Og vrede er det, jeg tænker på her. Jeg synes, jeg støder på flere og flere omvandrende champagneflasker, hvor der åbenbart kun skal det letteste stød til, før proppen flyver af med et brag, og alt den indespærrede frustration vælter ud. Hvor pokker kommer alt den vrede fra? Er der så mange dårlige liv i omløb? Render folk og bider det hele i sig til daglig. Chefens urimeligheder? Konens evindelige skræpperi? Kollegernes mobberi? Er det den cocktail, der kreerer de omvandrende flasker med nitroglycerin, der åbenbart går rundt i byen her? Man hører om road rage, som det hedder med et godt udtryk på engelsk. Vej-raseri. Folk tænder totalt af ved selv mindre hændelser i trafikken. Man hører om folk, der jagter hinanden, kommer op at slås, stikker, skyder, og hvad ved jeg. Selv en fredelig gammel dame med rollator kan være med i den lille leg. Forleden var jeg i IRMA oppe ved Solbjerg Plads. En dejlig butik, der har åbent ugens syv dage fra morgen til aften. Så man skulle tro, at alle havde rige muligheder for at handle i fred og ro. Men nej. Min gamle veninde følte, at min indkøbsvogn stod hende i vejen. Jeg vidste jo ikke, at hendes rollator åbenbart kørte på skinner og dermed ikke kunne køre uden om min indkøbsvogn. Så den gamle dame giver min vogn et gedigent skub med et ordentligt vrissent udtryk i ansigtet samtidig. Vognen baldrede ind i den nærmeste reol og var ved at vælte syltetøjsglas med mere på gulvet. Ikke et ord til undskyld. Tværtimod fik jeg en spand lort i hovedet, over at jeg dristede mig til at stille min vogn inde i butikken! Jeg kunne virkelig ikke tage hende seriøst, så jeg sagde pænt tak for hjælpen til hende (hvilket afstedkom en ny haglbyge fra latrinspanden) og tøffede videre. I dag var det så en ung stereoid-bøf, der gjorde stort set det samme. Denne gang i Kvickly på Falkoner Allé. Jeg stod ved kassen og var ved at betale, så det er jo...

Read More

Verdens sureste kioskmand?

Verdens sureste kioskmand?

Hej rødder og rødbeder. Jeg overlevede første nat med ømme brystvorter. Jeg var godt nok lidt spændt på, om jeg kunne sove. Jeg plejer at sove på maven. Det er IKKE en genial idé med nypiercede brystvorter. Yikes! Nå, jeg slap dog ind i drømmeland uden de store forsinkelser. I dag var jeg så, som jeg plejer hver weekend, ovre i fitnesscentret og svede. Det er balsam for krop og sjæl. Nogen gange er det kondicyklen eller stairmasteren, der står for skud, andre gange er det de forskellige maskiner, der bearbejder de forskellige muskelgrupper. For nogle år siden ville jeg have forsvoret, at jeg gik i fitnesscenter. Jeg havde masser – og jeg mener masser – af fordomme omkring de steder og deres brugere. Heldigvis tog jeg også fejl på det punkt. Man lever og lærer, ikke sandt? Nå. Det, jeg på min sædvanlige over åen efter vand-måde vil frem til, er, at jeg plejer at indkøbe et stk. søndagsavis, når jeg har trænet. Det er så hyggeligt at sidde med en avis til formiddagskaffen. Jeg handler min avis i den kiosk, der ligger tættest på fitnesscentret. Jeg vil ikke hænge nogen ud, så i får ikke navn eller sted. Men manden, der står i den kiosk, er uden sidestykke den sureste stodder, jeg er stødt på i en forretning. Og den mindst servicemindede. Jeg tænker tit tilbage på mine år i mesterlære i Skjold Burne ude i Vangede. Min chef havde skudt mig og skyllet resterne af mig ud i lokummet, hvis jeg havde behandlet kunderne, som min ven i søndagskiosken gør. Han lyser langt væk af: “Det hele – og især kunderne – rager mig en brandskid”. Jeg har overvejet at forære ham en “Fuck Off” t-shirt i Ramadan-gave (hvis der er noget, der hedder sådan). Jeg kunne selvfølgelig bare købe min avis et andet sted. Men nu er der gået lidt sport i at opleve ham. Jeg har fundet min helt egen Basil Fawlty, hvis i husker den koleriske indehaver fra “Halløj på badehotellet”. Ham her er så ikke specielt kolerisk, nærmere apatisk. Jeg kan fx ikke forstille mig, at beroligende medicin ville have nogen påviselig effekt på ham… Jeg har ofte undret mig over, hvorfor pokker han har det job, han har, hvis han virkelig hader det så meget, som det ser ud til. Er der en eller anden dommer, der har idømt ham “15 års fængsel uden prøvetid i en kiosk med søndagsåbent”? Man skulle tro det. Et eller andet sted er det også lidt trist. Jeg har lidt ondt af ham. Han minder mig om en ung kinesisk fyr, jeg gik i gymnasiet med. Kineseren blev pillet ud af skolen, da hans far...

Read More

Nu ved jeg så, hvordan en dartskive har det…

Nu ved jeg så, hvordan en dartskive har det…

Som nogen af jer vil vide, så fik jeg min navle piercet for efterhånden et par måneder siden. Det var en fed oplevelse, og noget jeg havde gået og haft lyst til længe. Allerede dengang var jeg rimeligt sikker på, at det nok var den første, men næppe den sidste piercing jeg fik. Jeg har gloet billeder, kigget på hjemmesider og tænkt (pral, jeg ved det godt), så det knagede. Hvor skulle den næste piercing være? Ansigtet? Ørerne? Kønsdelene? Eller et helt syvende sted? Der var både for og imod alle de steder. Jeg blev enig med mig selv om, at brystet var det, der tiltalte mig mest. Så jeg besteg min noble ganger og red i mag mod Nørre Farigmagsgade! Som sidst var målet City Piercing. Jeg havde virkelig en god oplevelse derinde sidst. Jeg håbede, at min “sædvanlige” piercer var på vagt. Hvis ikke ville jeg bestille tid hos ham. Men han var der. Og endnu bedre: de havde tid til at tage mig med det samme. Så jeg udfyldte standardformularerne og fik de samme salmevers som sidst angående efterbehandling med mere. Så var der det med valg af smykker. Min plan var, at skabe en slags symmetri med min navlepiercing, så jeg valgte et par stålringe med rød sten, samme design som i navlen. Oven i købet fik jeg 20% rabat, fordi jeg fik lavet to piercinger og købte to smykker. Glimrende, men prisen var ikke det væsentlige. Jeg vil ikke lyve. Det gjorde avs. En hel del avs faktisk. Meget mere end ved navlen. Forventeligt selvfølgelig. Brystet er følsomt. Især piercing nummer to trak tænder ud. Det havde ifølge min nye ven derinde en helt naturlig, fysiologisk forklaring. Noget med at adrenallin og endorfin-niveauerne faldt efter den første smerte. Nå, jeg skal ikke gøre det værre, end det var. Jeg hverken besvimede eller skulle have krisehjælp. Og bagefter har man et helt utroligt rush. En slags piercing-high, som dem, der har prøvet det, vil vide alt om. Og til jer andre, det skal prøves for helt at kunne forstås. Så nu har jeg altså tre. Skal jeg have nummer fire? Ja, det er jeg rimeligt sikker på. Men ikke uden en periode først, hvor der skal tænkes og kigges. Jeg har lagt et par fotos i galleriet på Boyfriend af mine nye piercinger. Der er også lige et nekelt her. I er mere end velkomne til at skrive med reaktioner. Også hvis i synes, det er noget af det klammeste på guds grønne jord. Men jeg bliver selvfølgelig gladere for de positive. Har du erfaringer eller gode råd, så smid dem endelig denne vej i en mail også. Nu kan jeg så regne med et...

Read More

Phonomik…

Phonomik…

Jeg har, med Det brune punktums ord, en bred smag. På mange områder. Også inden for musik. Jeg hører med stor fryd og fordøjelse Puccini, Mahler, Judas Priest, Kandis, ABBA og alt derimellem og derudover. Det eneste, jeg absolut ikke kan fordrage er (c)rap og hip-hop. Det er sikkert en aldersting. De bliver nok voksne engang *G*. Nå. Seneste opdagelse på musikfronten skylder jeg faktisk Boyfriend.dk af alle steder. Nærmere betragtet en debattråd af den slags, der straks blev møget til. Okay, det kunne have været gjort smartere; trådstarteren oprettede en fire-fem “debatter”, der alle var ens – og alle en på ingen måde skjult reklame for bandet Phonomik, hvori trådstarterens far er bassist, kunne jeg forstå. Altså, jeg gad ikke deltage i koret af grædekoner, der skældte og smældte, og trådstarteren kæmpede da også med næb og hvæssede klør for sagen selv. I stedet prøvede jeg at give bandet en lytter. Og det er jeg dælme glad for, at jeg gjorde. Vi snakker tråd. Heavy af et internationalt tilsnit – og ditto kvalitet. Du kan selv smutte en tur forbi følgende side og lytte: http://www.reverbnation.com/phonomik Det meste af deres debutalbum ligger dér til aflytning. Jeg måtte så også eje det, så jeg kontaktede en fra bandet, og købte CD’en direkte. Det er simpelt hen aldeles fremragende tråd, jeg har skamspillet den herhjemme. Falder du også for bandet med et brag, og MÅ du også bare have den CD i din samling, så skriv til mig, så får du mailadressen, jeg benyttede, pronto! De fortjener virkelig at komme ud til et stort publikum med deres musik. Så hermed har jeg gjort en prinselig indsats på min egen lille måde. Giv det en chance, prøv at lyt. Måske bliver du lige så glædeligt overrasket som mig. Med headbangende hilsnerfraPrinsen af den Gode Tråd P.S. Jeg har INGEN forbindelse til band og/ eller pladeselskab. Det her er en rent privat hyldest. Just spreading the...

Read More

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer