Nu ved jeg så, hvordan en dartskive har det…


Som nogen af jer vil vide, så fik jeg min navle piercet for efterhånden et par måneder siden. Det var en fed oplevelse, og noget jeg havde gået og haft lyst til længe. Allerede dengang var jeg rimeligt sikker på, at det nok var den første, men næppe den sidste piercing jeg fik.

Jeg har gloet billeder, kigget på hjemmesider og tænkt (pral, jeg ved det godt), så det knagede. Hvor skulle den næste piercing være? Ansigtet? Ørerne? Kønsdelene? Eller et helt syvende sted? Der var både for og imod alle de steder.

Jeg blev enig med mig selv om, at brystet var det, der tiltalte mig mest. Så jeg besteg min noble ganger og red i mag mod Nørre Farigmagsgade! Som sidst var målet City Piercing. Jeg havde virkelig en god oplevelse derinde sidst. Jeg håbede, at min “sædvanlige” piercer var på vagt. Hvis ikke ville jeg bestille tid hos ham. Men han var der. Og endnu bedre: de havde tid til at tage mig med det samme.

Så jeg udfyldte standardformularerne og fik de samme salmevers som sidst angående efterbehandling med mere. Så var der det med valg af smykker. Min plan var, at skabe en slags symmetri med min navlepiercing, så jeg valgte et par stålringe med rød sten, samme design som i navlen. Oven i købet fik jeg 20% rabat, fordi jeg fik lavet to piercinger og købte to smykker. Glimrende, men prisen var ikke det væsentlige.

Jeg vil ikke lyve. Det gjorde avs. En hel del avs faktisk. Meget mere end ved navlen. Forventeligt selvfølgelig. Brystet er følsomt. Især piercing nummer to trak tænder ud. Det havde ifølge min nye ven derinde en helt naturlig, fysiologisk forklaring. Noget med at adrenallin og endorfin-niveauerne faldt efter den første smerte. Nå, jeg skal ikke gøre det værre, end det var. Jeg hverken besvimede eller skulle have krisehjælp.

Og bagefter har man et helt utroligt rush. En slags piercing-high, som dem, der har prøvet det, vil vide alt om. Og til jer andre, det skal prøves for helt at kunne forstås.

Så nu har jeg altså tre. Skal jeg have nummer fire? Ja, det er jeg rimeligt sikker på. Men ikke uden en periode først, hvor der skal tænkes og kigges.

Jeg har lagt et par fotos i galleriet på Boyfriend af mine nye piercinger. Der er også lige et nekelt her. I er mere end velkomne til at skrive med reaktioner. Også hvis i synes, det er noget af det klammeste på guds grønne jord. Men jeg bliver selvfølgelig gladere for de positive. Har du erfaringer eller gode råd, så smid dem endelig denne vej i en mail også.

Nu kan jeg så regne med et par dage, hvor jeg sover på ryggen. Der er en række andre ting at tage højde for. “Ingen sekreter, hverken fra oven eller neden”, som han sagde derinde *G*. Heller ikke noget med at hive i smykkerne (eller brystvorterne) i den første, lange tid. Jeg må altså tage revanche på sexfronten sidenhen. Sol og svømmehal er heller ikke så godt den første måned. Det kommer jeg til at savne, men okay, alt har en pris. Og jeg har jo lige været det igennem med navlen, så jeg ved, hvad jeg går ind til.

Nu vil jeg pleje mine ømme brystvorter resten af dagen her.
Kan i have det rigtigt godt. Pas nu på jer selv, jeres bryster og hinanden.

Knus fra
Prinsen med det stigende antal huller…
(<- det gør jeg så ikke lige nu.. *G*)