Yin og yang – kling og klang – en trekant en stang!

Yin og yang – kling og klang – en trekant en stang!

Ja, undskyld. Jeg er lidt overstadig. Jeg gjorde det! Her sidder den lykkelige ejer af en funklende ny tatovering. Det er en vildt underlig følelse. På den fede måde. Jeg har talt om et piercing high. Der findes også et tatoverings high, kan jeg rapportere. Så i må undskylde, hvis det her bliver lidt usammenhængende og boblende. Jeg er bare SÅ glad. Jeg har lyst til at løbe ned på gaden og kysse alle på min vej. Resultatet af det ville utvivlsomt være en røvfuld, så jeg må hellere blive på min pind her alligevel.

Var det slemt? Gjorde det ondt. Nej. Og ja. Det kan mærkes. Det gør ondt. Men det er til at leve med. Det er jo ligesom en del af det hele. Ellers kunne man jo nøjes med at købe Anders And-bladet og få nogle overføringstatoveringer. Hmm, gad vide om de stadig findes? Jeg kan huske dem fra min barndom.

Nå, hvor kom jeg fra? Jo, det med smerten. Jeg havde fået det ekstremt gode råd af min tatovør at købe en tube Emla-creme. Det er noget lokalbedøvende noget. Det smurte jeg min lænd ind i to timer før tatoveringen. Og så ellers plastfilm omkring, så jeg lignende en vellavet shawarma. Nu ved jeg i sagens natur ikke, hvordan det ville have været uden den creme, men jeg er ret sikker på, at den tog spidsen af smerten. Min tatovør sagde, at netop lænden var et af de værste steder mht. smerte. En frygtelig masse nerver, der ligger højt. Jeg er ikke læge, men det lyder sandsynligt.

Hele seancen tog 2½ time fra jeg gik ind ad døren, til jeg stod på Nørre Farimagsgade igen. Han havde tegnet tatoveringen op på et stykke papir, inden jeg kom, så det handlede først om at fintune den tegning. Så tog han en kopi på en særlig maskine, så tegningen kunne overføres til min lænd. Så den endelige godkendelse. Og derefter var det nåletid. Det foregår i selve butikken. Så jeg kunne følge med i de øvrige kunder, der kom og gik. Men tiden fløj. Også uden kunder til at underholde mig. Først lavede han selve optegningen. Dernæst det sorte. Og til slut farverne. Rød, orange og gul. Til allersidst fik jeg ham til at tage et foto med mit medbragte kamera. Det er altså en helt frisk tatovering, i ser her. De gule og orange farver er lidt svære at se nu, det skyldes selvfølgelig, at tatoveringen er helt frisk. Vi taler basalt set om et åbent sår.

Så nu sidder jeg her med en ny omgang plastfolie på lænden. Det her skal sidde mellem to og seks timer. Så skal tatoveringen skylles og vaskes forsigtigt, derefter smøres ind i salve. Det med salven skal gentages to-tre gange om dagen. På lørdag skal jeg lige ind til en kontrol. For at se, om alt er, som det skal være.

Jeg roste min nye ven i høje toner. Flot arbejde. Og det var ikke øregas. Jeg var og er vildt imponeret. Det her var jo noget helt nyt for mig, så jeg anede intet om selve processen. Det var en fantastisk oplevelse. Han gengældte i øvrigt komplimenten med at sige, at jeg var dejlig at tatovere, fordi jeg kunne slappe af – på trods af smerten. Og så sagde han, at jeg skulle gå hjem og glæde mig over min nye tatovering. Og ellers var jeg meget velkommen til at ringe, hvis der var noget. Han opfordrede mig i øvrigt til at overveje at få lavet noget andet også. Gerne i farver. ”Du er jo en farverig fyr”. Takker og bukker. Han sagde i øvrigt, at det var sjovt at tatovere en mand på lænden. Ellers var det næsten kun kvinder, der ville have den tatovering. Eller ville. Den er gået af mode. Fint nok. Mode har aldrig ligget mig voldsomt på sinde. Og det med kvinder og den specifikke tatovering bekræfter mig kun i min egen selvopfattelse. Jeg er i ret god kontakt med min feminine side *G*.

Jeg har tidligere udbredt mig om motivet, så det vil jeg ikke væve så meget i. Blot skal siges, at tatoveringen er bygget op omkring yin og yang-symbolet. Der er lånt lidt fra tribal-stilen mht. buerne, men det er gjort på en måde, så hele det asiatiske fokus beholdes. Jeg synes, resultatet blev virkelig godt. Heldigvis. Jeg skal jo leve med den resten af mine dage, så det ville være en kende trist, hvis jeg synes, det lignede lort. Det er så ikke utænkeligt, at den får selskab. Ikke nu og her. Men jeg kunne godt forestille mig, at det her ikke bliver den sidste tatovering, jeg skal have. Men det er noget, der kræver eftertanke. I hvert fald når man er mig.

Og nu. Ja, nu er jeg lidt ekstatisk. Og det er altså en fantastisk følelse. At have villet noget. Længe. Og så gøre det. Vi taler om at udleve en drøm. Og det kan kun på det allervarmeste anbefales. At udleve sine drømme altså. Det kan tatoveringer så i øvrigt også, men smag og behag. Ikke sandt.

Kan i nu passe godt på jer selv, jeres drømme og hinanden.
Knus og kram fra
Prinsen med det nye våbenskjold.

2 Comments

  1. Hvor er den fin! Tillykke med tegningen. 😀

  2. Tusind tak for de søde ord. Jeg er helt vildt glad for den. Farverne er først nu ved at se rigtige ud. De gule og orange toner giver den lige prikken over i’et. Hvad værre er, jeg er blevet bidt af det. Det er ikke den sidste, den her 🙂

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer