Posts made in juni, 2009

Af børn og fulde folk…

Af børn og fulde folk…

…. skal man høre sandheden. I kender sikkert talemåden, der går noget i den retning. Og helt løgn er det ikke. Nu ved jeg ganske vist ikke, hvor megen sandhed jeg har serveret i årenes løb i større eller mindre branderter. Men den med børnene køber jeg. Jeg kom til at tænke på det her til morgen. Atter befandt jeg mig i den lokale svømmehal i forbindelse med min fitnesstræning. Jeg var ved at smide de gennemsvedte træningsklude ned i tasken, da en far med datter tog et skab tæt ved mit. Ungerne har lov til at bade sammen med forældre af det modsatte køn, indtil de fylder seks. Børnene altså. Nå, jeg stod efterhånden i al min nøgne skønhed og vælde…. Så bemærkede jeg, at pigen kiggede. Og jeg mener kiggede. Med øjne så store som thekopper, som det hedder i eventyrene. Det er jeg vant til. Det er blevet mere reglen end undtagelsen, efter jeg har fået mine piercinger. De voksne kigger lidt stjålent. Et hurtigt blik, når de ikke mener, jeg ser det. Misforstå mig ret. Jeg har det fint med, at der bliver kigget. Jeg er vildt glad for min kropskunst. Hvis der er andre, der lader sig fascinere eller måske oven i købet finder det smukt, så er jeg mere end glad. Men min lille veninde, der vel har været omkring fire år, vil jeg skyde på, kunne slet ikke få øjnene fra mig. Hun nærmede sig en smule. Og så lidt mere. Indtil hun var rimeligt tæt på. Hun sagde ikke noget, men jeg kunne fornemme, at hun tænkte så det knagede. Jeg er sikker på, at piercingerne overhovedet ikke skræmte hende. Hun var bare intenst nysgerrig. Og måske synes hun, at de røde sten i smykkerne var flotte. Pludselig opdagede hendes far, hvad hun havde gang i. Han fór over og hev hende væk, og så fik hun et møgfald over sådan at stirre. “Det gør man bare ikke”. Det var jeg egentlig lidt ked af på pigens vegne. Havde hun – eller faderen – sagt noget, havde jeg kommet med en sjov bemærkning. Selvfølgelig begynder man ikke at forklare en fireårig, at det handler om nåle gennem kød. Men jeg er sikker på, at hun har spurgt farmand. Og har fået at vide, at det er noget meget farligt noget, som skøre voksne finder på. Så nu er hun måske bange for folk med piercinger. Og det gør mig trist. Vi mister en masse, når vi bliver voksne. Vi mister den åbne tilgang til verden. Vi pakker vores nysgerrighed ind i en masse sociale konventioner. I bedste fald er der fornuft i det. I værste fald får vi en masse forkvaklede...

Read More

Fordomme

Fordomme

Fordom. Ifølge Nudansk ordbog: ”dom, der er fældet forud”. Med andre ord en hamrende uretfærdig og som oftest forkert dom. Men vi kender dem alle sammen. Jeg kan ikke fordrage fordomme, men jeg fælder dem selv. Selv om jeg prøver at tage mig i det. Her i morges tog jeg over for at træne i SATS, som jeg næsten altid gør i weekenderne. Omklædningen foregår i den lokale svømmehals regi. Da jeg kom igennem adgangsmøllen derovre, stod der en ung fyr, vel omkring de 18-20 år, og snakkede perkerdansk i sin mobil. Bling! Fordomslampen på mit kontrolpanel tændte. Jeg anstrenger mig til det yderste for at behandle alle folk ens. Jeg ser slet ikke mig selv som racist (og her kommer så det men, der er lagt i ovnen til) , men jeg har efterhånden haft så mange triste erfaringer med unge fyre af anden etnisk herkomst. Det er som regel den slags fyre, der råber ”bøsse” efter mig. Det er som regel den slags fyre, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det er som regel den slags fyre, der pisser mig helt enormt af. Se. Det var det, jeg sagde. Fordomme i spandevis. Og dybt uretfærdigt over for de 99% af etniske nydanskere, der er gode velfungerende samfundsborgere. Jeg ved det godt.Min nye ven, der fik mig til at rejse børster, stank som Carlsberg bryggerierne i disses velmagtsdage. Han var med andre ord langt fra appelsinfri. Ikke helt efter Koranen vist (se, endnu en fordom). Han blev færdig med sit fuldemandsvrøvl på telefonen og fik nu øje på mig. Jeg var ved at skifte til træningstøjet. ”Har du set det her ur”, sagde han med ansigtet helt tæt på mit. Damn, han var mere stiv, end jeg troede. Jo, ja. Det kunne jeg godt. Jeg kunne faktisk ikke undgå at se det. Han havde mast det helt op i ansigtet på mig. Et rigtigt homo-ur i øvrigt. Hvid bred læderlænke med masser af bling-bling. Det sagde jeg dog ikke. ”Det er et ægte XXXXXX”, kunne han oplyse. En fuldblods connaisseur lige fra morgenstunden med andre ord. Aha, javel. Nu anede jeg, hvor det her bar hen ad. ”Vil du købe det?” Hmm. Lad mig se. Hvad er chancerne for, at lortet ikke er varmt? Vel cirka de samme som for at Stein Bagger i virkeligheden er en moderne Robin Hood. Nej tak, jeg har ikke brug for et ur – fik jeg sagt. Det behandlede fyren med den velkendte nedsatte hastighed, der præger alle stærkt berusede mennesker. ”Hvad så med den her?” Nu trak han en lille lommelygte op ad lommen. ”Det er også en deodorant.” Pyha, jeg troede lige, jeg skulle have en...

Read More

En lille opdatering…

En lille opdatering…

Orker i at høre mere om piercinger? Hvis ikke, så skynd jer ud og sæt kaffe over, tænd for fjernsynet, elsk med kæresten eller noget helt fjerde. Men lad for guds skyld være med at læse videre. For piercinger er atter emnet. I weekenden redegjorde jeg for min nye prins Albert. Jeg synes, jeg skylder en lille opdatering her på dag fire. Det første døgn var der en del blødninger. De er aftaget. I dag er faktisk første dag helt uden. Og det er dejligt. Og efter planen. Jeg har læst en del fyres beretninger på nettet om deres Albert’er. Jeg kan genkende det meste. Selvfølgelig er der individuelle forskelle, men helt overordnet er jeg på sporet. Man lærer også ret hurtigt, hvad der er smart og usmart med en ny prins Albert. Fx er det ret dumt at krydse benene, så pikken og dermed Albert kommer i klemme. Det kan han ikke lide. Så brokker han sig – og bløder. Så det har jeg lært at lade være med. Til gengæld er almindelig gang, arbejde og endog cykling åbenbart ikke noget problem. At tisse er også en ny oplevelse. Det svier. Ret så grundigt endda. Det er også helt almindeligt i den første tid med en ny Albert. Jeg har så til gengæld lært at sætte pris på at være omskåret. Forhuden styrer strålen fint. Det er ellers et problem for mange uomskårne. Det ekstra hul i pikken plus smykket gør det sværere at ramme målet – så at sige. Der er en del, der opgiver, og går over til at sidde ned, når de skal lade vandet. Så alt i alt opfører Albert sig om ikke eksemplarisk så i hvert fald efter planen. Og jeg er stadig helt vildt lykkelig over ham. Jeg tager mig selv i at falde i staver og måbe lidt over, at jeg rent faktisk fik taget mig sammen til at få det gjort. Jeg vil godt have lov til at sige tak for den fine respons, jeg har fået herinde, på Albert og venner. Både på disse skriverier, men også på mine piercingbilleder i galleriet på Boyfriend.dk. Det har været skønt. De fleste er positive. Nogle bryder sig ikke om det. Men alle har været søde og rare. Jeg var også lidt spændt på, om jeg havde sluppet ånden ud af flasken mht. billederne. Jeg orker ikke de der “skal vi kneppe”-mails. Dem har jeg heldigvis været forskånet for. Billederne var netop heller ikke tænkt som porno – eller som en lummer opfordring til sex. Nøgenhed kan være smukt. Nogle gange oven i købet erotisk. Men dælme ikke altid pornografisk eller lummer. Det har været fint at opleve, at jeg åbenbart ikke...

Read More

Fællesmøde…

Fællesmøde…

Pyha! Det holdt hårdt, men efter et dramatisk fællesmøde, der varede til ud på de små timer, blev det enstemmigt (med stemmerne en mod nul) vedtaget. Jeg opretter et galleri på min profil på Boyfriend til mine piercingfotos. Det er faktisk allerede sket. Ingen skal komme og sige, at Prinsen ikke rider samme dag, han sadler. Argumenterne for og imod på mødet var mange og i al beskedenhed glimrende. Jeg har normalt den politik, at jeg ikke gider at have pikfotos på min profil. Ikke fordi jeg er snerpet, det vil de fleste af vennerne i hvert fald kunne skrive under på, jeg ikke er. Pikfotos keder mig bare lidt. Især hvis der kun er pikfotos. Derudover er der også signalværdien i at have pikfotos. Jeg søger netop ikke kun sex. Så vil det ikke være for pornoagtigt (og kedeligt) at inkludere fotos af min seneste piercing, Prins Albert’en? Nja. Jeg nåede frem til, at jeg i (krops)kunstens navn godt kunne leve med det. Om folk så spiller pik (eller violin) til de billeder, betyder ikke en flyvende lama. Men jeg håber selvfølgelig også, at der drysser en enkelt eller to forbi galleriet, fordi de er interesserede i eller måske oven i købet kan lide piercinger. Hvis du er en af sidstnævnte, så skriv en hilsen i gæstebogen eller send mig en mail. Det ville lune. Er du en af de førstnævnte, altså dem med pik eller violin, så fred være med det også. Ellers er der ikke de store ting at melde om herfra. Natten forløb fint. Jeg var lidt spændt på, hvordan piercingen ville reagere på de erektioner, der altid kommer i drømmeland. Af samme grund havde jeg bevæbnet mig med et af de i går omtalte indkøbte bind. Og det viste sig at være klogt nok. Men stadig intet dramatisk. Den største gene var faktisk underboen, der efter landskampen (tillykke til os i øvrigt) partout skulle høre tårnhøj technomusik i et par timer. Det kan godt blive en kende ensformigt at høre på sådan en tæppebanker-bas, når man egentlig hellere ville sove. Nå, det blev ikke så slemt, at jeg hankede op i Albert for at gå ned og klage. Det sker heldigvis meget sjældent, at det unge par buldrer – og det var jo lørdag aften. I dag skal jeg over at stemme. Naturligvis. Den normale fitnesstræning er aflyst. Prinsen sydpå kræver ro. Senere skal jeg have læst Don Winslows “The Power of the Dog” færdig. Har du aldrig læst Winslow, så skynd dig på biblioteket eller i bogladen. Han er aldeles fremragende. Start fx med “Isle of Joy”. Den er ikke så lang, som den jeg læser nu, men også helt forrygende. På omslaget...

Read More

Prinser, nevøer og andet stemmekvæg

Prinser, nevøer og andet stemmekvæg

Det er tid til en opdatering fra mit lille kongerige. Når jeg nu alligevel sidder her – og er meget stille, så kan jeg jo lige så godt gribe fat i den elektroniske fjerpen og nedfælde nogle indtryk. Som en del af jer måske har læst i denne dagbog, så er jeg på det seneste blevet piercet et par gange. I navlen og i begge brystvorter. Alt er forløbet fint, alt heler fint ifølge programmet, og jeg er ovenud glad for min nye kropsudsmykning. Jeg har længe gået og diskuteret med mig selv om den for en fyr ret så ultimative piercing: en prins Albert. Til jer, der ikke har set sådan én, så taler vi om en piercing gennem urinrøret og pikhovedet. I kan læse og se lidt nærmere, hvis det har jeres interesse, på den her Wiki-side. Advarsel! Hvis i er sarte eller ikke bryder jer om piercinger, så lad være med at klikke på linket. Okay? http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_Albert_piercing Jeg har læst på nettet. Kigget hjemmesider. Set fotos. Søgt oplysninger på diverse pierceres hjemmesider. Og det begyndte at stå mig lysende klart, at sådan en bandit ville jeg også have. Problemet er naturligvis ret indlysende. Enhver sætning, der indeholder ordene ‘nål’ og ‘min pik’ får de fleste fyre til at krydse benene pr. automatpilot. Jeg er ingen undtagelse. Nu har jeg prøvet at blivet piercet, så jeg ved godt, at smerten er til at leve med. Men lige dét sted?!? Nå, jeg er ingen lørdagskylling, så her efter frokost i dag sadlede jeg min trofaste ganger op og begav mig atter mod Nørre Farimagsgade og City Piercing. Med en del hjertebanken, det skal jeg ærligt indrømme. Ikke at jeg var i tvivl om, at jeg ville have min Prins Albert, men jeg var spændt. Cirka ligesom ved udsigten til et tandlægebesøg med rodbehandling – gange tre – eller sådan noget. Min faste piercer havde til alt held vagten. Jeg fremlagde sagen (nej ikke dén sag – endnu) for ham. Spurgte til smerten. Og fik det beroligende svar, at det værste ved netop den piercing var det psykiske. Altså hele den opladning, eller hvad vi skal kalde det, jeg havde gennemgået. Smerten var ikke så slem som til eksempel mine brystpiercinger, sagde han. Okay. Ræk hånden op, fyre. Hvor mange køber den? Nej vel. Vi taler sgu da om det allerhelligste. Sanctum sanctorum. Men jeg gennemgik den sædvanlige liturgi op til en piercing. Snak om efterbehandling. Snak om smykke. Samt det særlige om lige netop en Prins Albert. Sjovt nok er det, der står klarest, at jeg ikke bør have sex i en måned….. Efter de indledende manøvrer ude i butikkens forlokale gik vi ind i selve piercerummet. Et...

Read More

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer