En fan-fucking-tastisk oplevelse

Det var stort! Jeg er lige kommet hjem efter at have deltaget i Copenhagen Pride 2009. Jeg er dødtræt i stængerne, og fødderne har indgivet begæring om skilsmisse. Men jeg er enormt glad og rimeligt meget oppe at ringe. Nærmest lykkelig, som TV2 ville synge det.

Der er jo (mindst) to måder at opleve en Pride på. Man kan finde et godt sted på ruten og nyde det festlige optog glide forbi. På den måde får man set det hele. Eller man kan deltage i selve marchen. På den måde ser man ikke så meget af helheden, men det giver en helt unik oplevelse. Jeg valgte den sidste løsning, og det er jeg lykkelig for.

Jeg tøffede op til Frederiksberg Rådhusplads ved 12-tiden, og der var der allerede godt gang i opvarmningen. Folk gjorde sig selv og køretøjerne klare. Vejret var jo simpelthen perfekt. Ikke for varmt, ikke for koldt. Lige i øjet. Jeg tullede lidt rundt og sugede til mig af indtrykkene. Jeg mødte endda indtil flere bekendte, og det var rigtigt hyggeligt lige at sige davs og sludre lidt. Der gik ikke så lang tid, før Rådhuspladsen var godt fyldt, og da klokken nærmede sig 13, var der stuvende fyldt. Jeg havde fået mig placeret ganske tæt på det sted, hvorfra lastbilerne kørte ud på ruten

Min tanke var at hoppe ind bag det køretøj, der så mest festligt ud. Jeg endte bag Be Proud-bilen. Lige foran mig gik en delegation fra forsvaret. Der var mænd og kvinder fra flåde, hæren og flyvevåbnet. I fuld uniform og med skilte, der krævede og reklamerede for rummeligheden i det danske forsvar. Den gruppe kom jeg til at gå bagved hele ruten rundt, og det var en festlig oplevelse. Der blev klappet af de gæve piger og drenge, og de nød oplevelsen i fulde drag – ligesom mig.

Ellers var der en masse festlige drag queens og transvestitter, der var gode til at sætte gang i festen, og de fik også stor respons fra publikum. I det hele taget var der en masse, der var klædt enormt fantasifuldt ud, det var et helt show i sig selv. Der var nu også en masse, der som mig ”bare” gik med. Kærestepar hånd i hånd. Børn og forældre. Unge og ældre. Og for pokker hvor var der mange tilskuere ude på ruten. Det var SÅ fedt. Hele vejen ind til Københavns Rådhusplads stod der folk og viftede med Pride-flaget. Oppe fra lejligheder og altaner blev der vinket. Jeg så kun smil og glade ansigter. Det var så positivt og livsbekræftende.

Der er mange, der har et lidt anstrengt forhold til hele Pride-konceptet. Til dem vil jeg kun sige: prøv det! Tag med et år. Oplev stemningen. Oplev følelsen af samhørighed. Den positive ånd. Se de glade mennesker. De glade tilskuere. Hvis i så stadig synes, at Pride er noget skidt, så fred være med jer. Men i skylder virkelig jer selv at prøve det. Jeg har set flere hævde, at det gør os fra det lyserøde segment til nogle freaks at paradere på den måde. Det vanskeliggør accepten og integrationen, siges der. Jeg kan se logikken i argumentet, men jeg tror ikke to sekunder på det. Jeg er fuldstændig overbevist om, at langt, langt de fleste godt ved, at det her er en fest. At der bliver leget og udstillet. Helt ærligt. Vi kan bruge årets øvrige 364 dage på at være grå og kedelige, på at falde ind, på at være ganske almindelige. Der vil altid være nogen, der har behov for at gøre andre til noget unormalt, så de selv kan føle sig normale. Det tror jeg ikke, at en Pride gør hverken værre eller bedre. Jeg læste et fremragende læserbrev i Information i fredags om netop det emne. Læs det! Her er linket:

http://www.information.dk/198909

Nå, nok om alt det med for og imod. Der hersker nok ingen tvivl om, hvad jeg mener i den sag.

Nu vil jeg pleje mine ømme fødder og ben. Festen fortsætter i skrivende stund inde i byen. Både på Rådhuspladsen og rundt omkring i byen. Jeg håber, at alle i, der fester løs, får en rigtig skøn aften og nat. Tak til alle derude. Tak til deltagerne. Tak til tilskuerne. Tak til vores gæster fra udlandet. I gjorde Copenhagen Pride 2009 til en mindeværdig oplevelse. Knus og kram til jer alle sammen.

Jeg har taget vanvittigt mange fotos. Jeg forsøger at få valgt nogle af de bedste ud. Og så bliver de uploadet på nogle af de sider, jeg huserer. Jeg håber, at i får lejlighed til at kigge på dem. Jeg er helt sikker på, at de fotos er nogle, jeg vil se og gense mange, mange gange i den kommende tid. Copenhagen Pride 2009 var en kæmpe oplevelse for mig. Den her dag glemmer jeg sent.

Kan i nu passe på jer selv, hinanden og København
Knus og kram
fra
Prinsen af Priden