Jeg vil giftes med den maskine…

Jeg vil giftes med den maskine…



Ja, du læste rigtigt. Jeg er faldet med et brag. Jeg er helt forårskåd. Objektet for al min kærlighed er en dims, der ligner en badevægt med vokseværk. Og nej, før du kommer for godt i gang, det er ikke et stykke sexlegetøj, en malkemaskine eller en støvsuger med et særligt dejligt mundstykke, jeg ævler om.

Jeg må hellere spole båndet tilbage og tage det fra begyndelsen. I morges drog jeg som sædvanligt over i mit fitnesscenter for at træne. De har sådan en stor kalender på væggen, hvor der står, hvis der sker noget særligt i træningscentret den pågældende dag. ”Tag en ven med til træning”, ”gratis frugt” eller ”fadbamser ad libitum” (jeg er ikke helt sikker på, at den sidste er helt ægte).

I dag stod der så ”gratis måling af fedtprocent”. Fino. Jeg er med på alt, der er gratis. Næsten. Og jeg havde faktisk fået målt fedtprocenten en gang før, men det var relativt kort efter min Store Ændring af Livsstil.

Så jeg spurgte receptionisten, om han kunne klare sådan en fedtemad til mig. Det kunne han. Af med sko og strømper og op på det, der skulle vise sig at være min nye store kærlighed. Han tastede nogle elementære data ind så som min højde og alder. Så knurrede vidunderet lidt og gylpede en kassestrimmel op. Jeg følte mig helt hensat til den der spåmaskine, der engang var inde i Tivoli.

”Det ser da fint ud”, sagde receptionisten (maskinen havde åbenbart endnu ikke lært at tale). Og så gennemgik han de forskellige tal med mere, der stod på kassestrimlen (jeg oversætter, da maskinen åbenbart har sneget sig ind i landet under Søren Krarups radar og derfor ikke var fuldbefaren udi det danske):

– Kropstype: standard (hmm)

– Køn: mand

– Alder: censureret

– Højde: 180 cm

– Vægt: 70,6 kg

– Fedtprocent: 14,1 (så kom ikke her!)

– BMI: 21,8 (kom stadig ikke her!)

– Ideal kropsvægt ift. BMI: 71,3 kg (meget godt ramt, ikke)

– Fedtmasse: 10,0 kg (den er jeg ikke så sikker på, jeg er vild med, det er 40 pakker smør!)

– Grad af overvægt: – 1,0 %

– Kropsmæssig alder: 28 (<-ding, ding, ding! Se lige der. Det var der, jeg faldt med et brag for maskinen).

Der stod nogle andre ting også, som jeg ikke skal trætte jer med. Men jeg er 28 år gammel. Eller rettere min krop er i en tilstand som en 28-årig. Så nu vil jeg føde den maskines børn!

I øvrigt blev jeg opfordret til at overveje personlig træning. Det tjener de selvfølgelig ekstra på i fitnesscentret, men man får til gengæld en helt personlig vejledning, et helt specifikt program og en fyr, der kan herse med én, så motivationen ikke fordamper. Men jeg ved ikke rigtigt. Jeg er en enspænder, så jeg er bange for, at det vil irritere mig at have en gymnastiklærer hængende på nakken, når jeg træner. Det er jo gået meget godt med at komme derover de sidste par år, så jeg behøver vel strengt taget ikke en Ilse, hunulven fra SS (m/k) til at spanke mig i form. Men jeg overvejer bestemt sagen. Jeg har skrevet om fordelene ved at træne før, så den arie skal jeg skåne jer for at synge igen. Men det har helt sikkert ændret mit liv.

Hvad er der ellers at berette om fra mit lille kongerige? Jo, jeg var atter engang ude at shoppe lidt i dag. Jeg tøffede op i T.P. Musik på Gammel Kongevej, jeg gjorde jo lidt af et fund sidst. Det gjorde jeg egentlig også i dag. Jeg gik hjem med en æske med 75 cd’er. ”Classical Top 1000”. Det er sådan alt godt fra havet. Jeg har selvfølgelig mange af værkerne, men det er altid herligt at sætte en god blandet omgang klassisk på. Og jeg måtte kun bøde 150 kroner! Det er da fint. Feinsmeckere vil sikkert rynke på næsen af sådan en æske, men det tillader jeg mig at blæse højt og flot på. Musikken er glimrende, og mere forlanger jeg sådan set ikke af mine cd’er.

Okay, så knaldede jeg alle pengene af bagefter et stykke længere oppe af samme kongevej i butik Paradiss. Jeg var på jagt efter et par læderchaps (der står der i Manualen, at alle fra det lyserøde segment skal eje mindst et par af den slags). Nå ja, helt ægte læder var det så ikke. I så fald er de pivhamrende dyre, men jeg havde set et par til en plovmand (note til yngre læsere: plovmand = 500 kroner) i deres katalog, og dem skulle jeg ned at bese på første hånd. De holder sikkert ikke lige så længe som et ægte par, men indtil jeg vinder i Lotto, må de her klare ærterne. Men forbrugsfesten var ikke helt slut. Jeg kan ikke komme i Paradiss, uden at dankortet får hedeture. ”De drager”, som Misse Møghe ville have sagt. Jeg taler om nogle temmelig, øh, vovede herretrusser, som jeg også måtte eje. Tre par faktisk. Nu tvivler jeg på, at Misse Møghe ville gå i sexbutik, men man skal jo aldrig sige aldrig. I det stille, dybe vand osv. Det er ikke helt uden for mulighedernes rækkevidde, at min indre ekshibitionist vinder slaget, og jeg derfor tager nogle fotos af mine indkøb. Nej sgu, ikke af cd’erne, men af tøjet. Nu får vi se. Stay tuned, som de siger i guitarforretningerne.

Ellers? Hmm. Nå jo. Jeg har jo sprunget let og elefant over mine seksuelle eskapader i lang tid. I dag var jeg – som det sker så tit – lige forbi stamstedet Body Bio. Jeg har vist ikke fået opdateret min(e) faste læser(e) om stedets seneste tiltag. Ja, helt nyt er det jo ikke, men jeg har som sagt ikke skrevet om det i et stykke tid. De har endelig fået afskærmet rygeområdet. Jeg takker og bukker. Det er pragtfuldt, at man ikke skal tvinges til at dele lugten af askebæger med nikotinjunkierne (ja ja, jeg ved det godt, eksrygere som mig er de største farisæere). Og så har de lavet et par af de tidligere hypersmå bollerum om til mini-tv-stuer – komplet med lummerrødt neonlys og huller i væggen ind til det næste rum. Very nice, jeg er stor tilhænger af, at sexklubber skal være lumre og lidt slutty. Hvad sker der? Jeg skriver snart mere engelsk end dansk! Jeg undskylder over for sprogpuristerne, jeg tror, at det er mit nye forhold med den engelsktalende maskine, der gør det…

Undskyld? Hvad jeg lavede i Body Bio? He he, ja ser du. Det kræver vel ikke den store ledvogtereksamen at regne den ud. Det blev så kun til lidt af det franske med dressing – for nu at lege pølsemand for en stund, men det var så absolut min egen skyld. Jeg kunne have indtaget hele menuen, men var mest i det mundrette humør i dag.

Og nu må i have mig undskyldt. Jeg har afgivet et løfte til min forlovede om frisk olie og polering. Så det vil jeg straks kaste min 28-årige krop ud i at opfylde.

Kan i have en aldeles fortryllende weekend.

Knus og kram fra den unge Prins

2 Comments

  1. Du holder dig godt – det kan jeg skrive under på.Jeg ser frem til at se billederne af de nye indkøb. ;-)Hvor er det du træner? Ikke sted, men navnet på kæden?

  2. Jeg træner i SATS. Det er tilpas afslappet. Ikke de der hysterisk overglade fitness-typer, men alle mulige blandede genrer, aldre og personligheder. Du kan se de fotos på den der anden sjove side, du ved nok 😉

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer