Posts made in september, 2009

Drive-in…

Drive-in…

I min barndom var jeg voldsomt fascineret af drive-in-konceptet. Der var noget næsten magisk over, at man bogstaveligt talt kunne køre ind og se en film. Eller handle en burger. Det var naturligvis de mange amagerkanske film, jeg så, der gav mig disse tanker. I de senere år har jeg nu ikke ligget vågen om natten og tænkt over fænomenet drive-in. Men det vendte tilbage med et brag i den hedengange uge. Som nogle af jer vil vide, så har jeg været på kursus i denne uge. I arbejdsregi. Jeg skal ikke kede jer med en lang og tåget forklaring omkring de finere elementer i den sag, men i stedet vil jeg for en gangs skyld gå direkte til sagen. Sådan da. Kurset var programsat til fem dage, og jeg var ærlig talt ikke helt sikker på, hvad det egentlig handlede om. PC-værksted var titlen. Så jeg så i ånden, at det var noget med at splitte en computer ad og (måske) samle den igen. Eller fejlfinde hardware. Installere printere. Alt sådan noget. Som sædvanlig tog jeg gruelig fejl. I stedet var vi ude i en slags workshop, måske havde der blot indsneget sig en fordanskning af det begreb Nå, jeg ankom på den tekniske skole ude på Amager. Underligt nok virkede det, som om folk kendte hinanden på forhånd, undtagen altså lige mig. Det viste sig, at de øvrige deltagere var i gang med et længere forløb sponsoreret af a-kasser. Noget med seks ugers valgfri undervisning i første dagpengeperiode, lærte jeg. Klasselokalet bestod af en masse pc’er. Jeg fandt én, der havde mit navneskilt stående ved sig, og plantede min bedårende bagdel i kontorstolen.. Jeg blev mødt af en underviser (vi vender tilbage til den titel), der spurgte mig, hvad jeg kunne tænke mig at lære. Det havde jeg egentlig forestillet mig, var hans gebet, men nuvel. Her begyndte drive-in-metaforikken at melde sig. ”Hvad kan i byde på?”, spurgte den interesserede elev (altså mig). Ja, de havde ya-da-ya-da og bommelom og bimmelim (detaljerne er ikke så vigtige). Alt sammen handlede om forskellige stykker software eller emner. Fx Office-pakken, Photo Shop eller grundlæggende Indernet (i ved, der hvor inderne netværker). Nu er det så som så med min benyttelse af de sager i mit daglige virke, så jeg begyndte at ane et forklaringsproblem, når den fortabte søn vendte tilbage til jobbet. Men det var ikke mig, der havde booket kurset, men min arbejdsgiver, så hvad pokker. Jeg valgte at vælge med hjertet og valgte Photo Shop. Billedbehandling har altid moret mig, og det kunne være sjovt at lære noget mere. Men hvordan kunne jeg bestemme, hvad hele holdet skulle lege? Det kunne jeg så heller ikke, viste det sig....

Read More

Kære brødre og søstre – af alle køn – og mindre kønne.

Kære brødre og søstre – af alle køn – og mindre kønne.

Jeg bringer eder vidunderlige tidender: Pia Kjærsgaard, også kendt som Den Onde Heks fra Nord, har tabt slaget. Nederlaget er uomgængeligt. Danmark er nu et ægte multikulturelt sted. På min royale færd ud i riget på ryggen af min trofaste ganger kom jeg i dag forbi Beviset. Det ligger i Danmark. På Englandsvej. Og bærer det franske navn ”La Maison”. Der er tale om en pakistansk restaurant. Der sælger den italienske spise pizzaer. Mere regnbuefarvet, multikulturelt og hallalhippievenligt kan det ikke blive. Jeg bukker mig i støvet for dette skønne spisested. Hvem ved, måske er personalet kinesere, rengøringsmanden fra Filippinerne og regnskabschefen en skotte. De sidste ting har jeg ikke empiriske beviser for, men det ville da sætte prikken over det berømte i – ikke sandt? Hej så længe, tororane, see ya, salut, auf Wiedersehen, khairete, aloha, shalom, salaam og andet godt fra same skuffe. Kan i være nogle artige mennesker, pas på jer selv og hinanden. Knus fra Prinsen, nu med...

Read More

Inglorious Basterds

Inglorious Basterds

Ja. Jeg har lige været i biffen. Jeg så ”Inglorious Basterds”, Quentin Tarentinos seneste opus. Og hold da op! Den er godt nok, hvad vores venner på den anden side af dammen sikkert ville kalde powerful. Jeg beklager, at jeg ikke lige kan gylpe et passende dansk ord op. Overvældende er det nærmeste, der kommer mig i hu. Filmen er voldelig, voldsom og ubehagelig. Samtidig er den smuk. Og skide skæg. Altså typisk Tarentino. Skævt og vidunderligt. Og så er der nogle helt sublime skuespillerpræstationer. Brad Pitt som løjtnant Aldo Rain er lige i øjet. Han spiller chefen for en gruppe nazi-dræbere, der slippes løs af de allierede i Frankrig under Anden Verdenskrig. Men min absolutte favorit er en af filmens skurke – og der er jf. titlen mange: Christoph Waltz som SS oberst Hans Landa er simpelthen helt eminent. Jeg vil ikke afsløre mere om filmen, den er på mange måder overraskende. Men det er klart én, man skal lette sig fra divaneseren og tage ind og se. Jeg så den i Cinemaxx på Fisketorvet. En fed biograf, som jeg kommer alt for sjældent i, men lige i dag passede det bedst dér med tiden. Jeg så filmen sammen med en kammerat. Vi mødtes først hjemme hos mig til kaffe og sladder. På vejen fra Frederiksberg til Fisketorvet kom vi (på cykel) over det nu næsten mondæne Vesterbro. Der er godt nok sket ting og sager med den bydel. Men der er stadig nogle enormt skærende kontraster. På hjørnet af Skelbækgade ligger noget nybyggeri i den tilsyneladende dyre ende med Weber-griller på altanerne. Nedenfor render afpillede narkoludere og sælger sig selv for at skaffe til det næste fix. Meget større kontrast er det svært at finde på ét og samme sted. Jeg fatter ganske enkelt ikke, at man ikke giver de arme junkier deres stoffer. For mig er det logik for burhøns. Man giver en gruppe mennesker et mere værdigt liv og fjerner en masse kriminalitet. Det kan kun gå for langsomt med at få fingeren ud, hvis nogen spørger mig. Hmm. Nu skal jeg nok hoppe ned af sæbekassen igen. I øvrigt skal jeg på kursus i denne uge. Det er jo altid rart med et afbræk fra den daglige trummerum. Jeg tror nok, at kurset drejer sig om PC-reparation og vedligeholdelse af samme. Det håber jeg i hvert fald. Jeg er lidt bange for, at de starter med Adam og Eva: ”Dette er en mus!”. Så bliver det sgu en lang uge. Andre nyheder herfra? Næ, egentlig ikke. Jeg har haft en udmærket weekend med de normale ingredienser. Forhåbentlig bliver det en spændende uge på kursus. De har imidlertid henlagt kurset til Kastrup. Det er da...

Read More

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer