Posts made in oktober, 2009

His Royal Highness Prince Albert revisited

His Royal Highness Prince Albert revisited

Ja, undskyld mit anfald af den engelske syge. Men det her indlæg handler faktisk om prins Albert, eller i hvert fald om piercingen af dette navn. Jeg er, som det vil være nogle af jer bekendt, den lykkelige indehaver af en sådan. Og i dag var det tid til en opgradering. Hvis mine mandlige læsere føler trang til at krydse benene under resten af læsningen, vil jeg ikke tage det ilde op. Er i klar? Okay. Godt så. Der er nu gået knap fire måneder siden den oprindelige piercing. Dengang fik jeg at vide, at der mindst skulle gå tre måneder, før det var smart at skifte smykke (det gælder vist for alle piercinger). Nu var det ikke designet på smykket, men størrelsen, jeg ville lave om på. Ikke i en eller anden længdepisnings hellige navn, men (for at fyre de dyre ord af) i både æstetisk og praktisk øjemed. Jeg synes nemlig, en prins Albert skal have en vis størrelse, naturligvis i forhold til pikken, den bor i. Det praktiske består i, at en tykkere ring er mindre problematisk ved sex. I kan måske selv forestille jer, at en tynd ring trækker og bider mere i kødet, end en kraftigere udgave, ikke sandt. Så jeg havde fodret min trofaste ganger med ekstra dejlig hø, før jeg overtalte den til at bære mig ind til min faste piercer i City Piercing. Jeg har omtalt ham før i skyhøje rosende vendinger, og det fortjener han. Han er et sjældent positivt og venligt ungt menneske. Så vi fik en sludder om det ene og det andet, før vi gik over til håndgribeligheder. Jeg havde ikke den fjerneste anelse om, hvordan en udvidelse af en prins Albert føltes eller foregik. Jeg havde læst lidt på nettet, men belært af erfaringen så er det ikke altid kilden til den endegyldige sandhed om ret meget. Først skulle vi lige finde ud af, hvilken størrelse jeg havde i nu. Og det foregik lige efter sløjdlærer Andersens hjerte med en skydelære. Så skulle vi finde et passende smykke. Jeg ville have samme design, og til alt held havde han en ring i den passende størrelse. Passende størrelse? Ja se. Jeg troede, at der var rimeligt frit slag, men han havde et ret godt argument for at følge hans råd: hvis man vælger en for stor ring, kan piercingen ødelægge kødet, hvor den sidder! Det flækker! Den lader vi lige stå et øjeblik…. Nej vel. Ikke et kønt billede. Så jeg var nu helt med på den gradvise metode. Ringen, der skulle i hedder 2,4 x 19 (det lyder lidt som en reservedel til en bil). Nå, jeg fik betalt, og vi gik atter afsides, hvor jeg...

Read More

Grønlænderstive tweens

Grønlænderstive tweens

Okay, mor her er ikke vred, jeg er skuffet; indebrændt og en smule muggen. Og dybt, dybt forundret. Vi spoler lige båndet tilbage til i morges klokken cirkus 8.45. Jeg kom ridende glad og fro på min trofaste hest på vej til den obligatoriske omgang weekend-fitness, i min alder er sådan noget obligatorisk, hvis alt muligt ikke skal hænge alt for meget. Jeg plejer at skyde genvej ned ad nogle sideveje. Da jeg runder et hjørne, hører jeg noget råben og skrigen. Det var da godt nok tidligt, ungerne er ude og lege, tænkte jeg. Det var det også. Eller måske egentlig sent. Jeg ser tre piger på gaden. Dvs. den ene lå på asfalten, mens de to andre råbte højt og gennemtrængende. Alder? Tja, de var næppe fyldt 15. Jeg vil skyde trioen til omkring de 13. Da jeg kommer lidt tættere på, begynder de at råbe til – eller af – mig. Først nu går det op for mig, at de er fulde. Og her snakker jeg ikke sådan en lille smule, de var totalt grønlænderstive alle tre (hvilket naturligvis forklarer hvorfor den ene var nede og kysse asfalten). Indholdet af deres råben er fløjtende ligegyldigt. I ved sikkert godt, hvordan fuldemands (m/k)-snak lyder. Men jeg blev godt nok noget paf. Hvad helvede laver tre skoletøser klokken tidligt søndag morgen i en 140 hestes brandert? Hvor er deres forældre? Er der ikke nogen, der undrer sig over, hvad de tre render og laver? Nu skal guderne vide, at jeg er den sidste, der skal kritisere nogen som helst for at drikke. Jeg er selv tørlagt alkoholiker, så lige netop det juletræ har jeg danset omkring alt, alt for mange gange. Det er sådan set heller ikke deres brandert, der fik mig til at fare i blækhuset, men mere det faktum, at de bimler rundt uledsaget i den tilstand. Med mindre de har høvlet en flaske snaps fra morgenstunden, så gætter jeg på, at de har oparbejdet den imponerende brandert i løbet af aftenen og natten. Hvilket blot får mig til at undres endnu mere over, hvor fanden hr. og fru forælder er henne. I den senere tid har visse politiske partier forsøgt at overgå hinanden i stupiditet. Især Folkepartisanerne har været helt fremme i skoene: ned med den kriminelle lavalder. Gerne til cirka et kvarter før undfangelsestidspunktet (nok især hvis der er tale om danskere af anden etnisk herkomst). På med fodlænker. I Kronborgs kassematter med hele bundtet. Måske var det snarere forældrene, der skulle have lænker på. Der er da et eller andet fundamentalt, som er gået galt i opdragelsen (eller hvilket ord, der nu skal bruges om at opfostre ungerne på den måde). Da jeg...

Read More

Pyyyramiderne! – og andre gamle vrag

Pyyyramiderne! – og andre gamle vrag

Sikke en uge! København har stået på den anden ende under hele hurlumhejet med OL-mødet i Bella Centret. Pga. mit arbejde har jeg været involveret i den logistiske side af den sag. Jeg har ganske vist kun været et meget, meget lille hjul i den store maskine, der skal til at få sådan en ting til at løbe af stablen. Jeg fik desværre aldrig set eller hilst på min store helt, præsident Obama. Ej heller fru Obama eller Oprah (sidstnævnte har jeg et lidt mere anstrengt forhold til). Men man var ikke i tvivl om, hvornår præsidenten var i byen, det var helt surrealistisk med det sikkerhedsopbud, der var sat i værk. Det er selvfølgelig (desværre) nødvendigt, men det virker fuldstændigt overdrevet. Jeg snakkede i øvrigt med en betjent, der var målløs over, at så mange folk ignorerede de råd, der var givet om at lade dytmobilen blive i stalden eller i hvert fald undgå en række områder. Der var en masse der liiige skulle ind og kigge, og selvfølgelig gik hele trafikken i stå med et brag. Min betjent-ven skulle afhente mad til 200 politifolk, og det var noget af en opgave, han havde fået, selv med reklame på bilen og lysshow på taget. Det er en sjov udvikling, at alle gode råd (eller gud forbyde det: ordrer) fra diverse myndigheder i bedste fald blot bliver opfattet som et debatoplæg, ikke sandt? Nå, det hele var en stor oplevelse og et velkomment afbræk fra den daglige trummerum. Jeg er dog rimeligt spændt på, hvordan de 14 dage under klima-topmødet kommer til at gå. Dels er det længere tid, dels er der formodentlig en del ballade at forvente. Jeg tror, der bliver en hel masse klatøjede personer, der i den grad glæder sig til flæskesteg og julefred oven på den omgang. Egentlig skulle der sørgerand på det her indlæg. Eller i det mindste en opskrift på tudekiks. Jeg ved, det er svært at forestille sig, men denne her unge person fylder…. arrghh, jeg kan ikke. … 44. Så. Det er sagt. Undskyld mig lige et øjeblik, mens jeg har ondt af mig selv. Så, nu er jeg tilbage igen. Jo, tirsdag er den store dag. Eller. Jeg holdt faktisk op med at kunne se det sjove i fødselsdage – i hvert fald mine egne, da jeg havde rundet de 30. Der er nu ikke tegn på de store midtvejskriser i form af røde Ferrari’er (yeah, right – med min løn er et rødt løbehjul mere realistisk) eller andre panikhandlinger. Jeg er fuldstændig lige så underlig, som jeg altid har været *G*. Stor fest, siger i? Nix. Bare lidt morgenbrød til kollegerne og så lidt god mad med min kære,...

Read More

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer