Posts made in januar, 2010

Flid, fedt og snyd – gode råd til et hurtigt slag fisse

Flid, fedt og snyd – gode råd til et hurtigt slag fisse

Kan i huske Gotha Andersens programmer i fjernsynet? Hvis ja, så er i enten halvgamle vrag som mig eller en del af den nye bølge af kult-tv-freaks, der opstod i kølvandet på DR2 og TV2-Zulu. Eller bare småautistiske knaldperler som undertegnede med en forkærlighed for det skæve her i livet. Nå, det er også fløjtende ligegyldigt. Jeg bringer kun den vidunderlige Gotha på banen pga. titlen på hans program. Jeg har nu siden jul tumlet rundt på et par af landets større datingsider. Selve konceptet er ganske vist ikke nyt for mig, jeg har aftjent en lang og tro værnepligt på Boyfriend.dk og et par andre sites. Men jeg fik lyst til at prøve et par af de mere vaniljeagtige og store sider. Det har været en lærerig og øjenåbnende oplevelse på flere måder. Og hvis du nu sidder og venter på, at jeg hænger folk ud ved navns nævnelse, hvad der er en særlig hobby for nogle netdatere, bliver du fælt skuffet. Jeg prøver bare at samle lidt op, for min egen skyld, og du er inviteret med på turen. I dag drejer sagen sig om kapitel 1: Lyv, min dreng, hvis du vil i verden frem. Jeg har stort set opgivet det med etiketter. Ved festlige lejligheder kalder jeg mig panseksuel. Det giver altid sådan et dejligt tåget blik fra samtalepartneren, der utvivlsomt ser mig iført Disney-figurens grønne gevandter med Klokkeblomst på min skulder. I øvrigt er det hamrende ligegyldigt. Jeg erindrer, at hedengangne Kim Schumacher engang angiveligt blev spurgt til sin seksualitet. Han svarede noget i retning af: bank på min dør, så ser vi, om jeg lukker dig ind. Deri er jeg enig. Jeg falder for personen, ikke for kønnet. Men man er pinedød nødt til at forholde sig til etiketter, når man skal oprette en profil. Er jeg homo? Bi? Hetero? Eller noget helt syvende? Ja, det er jeg. Men der er ikke mulighed for halvgarderinger, så jeg valgte fra spids af at kalde mig bi. Det kaster lynhurtigt en masse spørgsmål og begrænsninger af sig. Mandlige bi’er er åbenbart en ugleset race. Kvindelige derimod er lige så hotte som knælange støvler denne vinter. Underligt? Nja, måske ikke. Fordomme og konventioner er svære at ændre. Jeg har set SÅ mange par-profiler, hvor kvinden er bi, manden hetero. Det tror jeg ikke en skid på. Jeg har set og været i nærkontakt med flere pikke end de fleste kvinder. Det siger jeg ikke for at prale. Men sådan er det, når man frekventerer det københavnske bøssemiljø. I bøssesaunaer, sexklubber og lignende er jeg stødt på utrolig mange gutter med vielsesring på. Enkelte hævdede rent faktisk hårdnakket, at de var heteroer, altså når de ikke lige...

Read More

Monogami, UFO’er og andre paranormale fænomener.

Monogami, UFO’er og andre paranormale fænomener.

Godt nytår, alle sammen. I kom forhåbentligt sikkert, festligt og dejligt ind i 2010? Det gjorde jeg. Og så sidder man her i et nyt årti, der lokker og truer med mange nye muligheder og begivenheder. Jeg er ikke den store tilhænger af nytårsforsætter. Det eneste, jeg har i år, er, at jeg vil gøre mere ud af et bestemt venskab, der desværre har fået lov til at sejle lidt for længe i egen sø. Når det kommer til stykket, er venskaber vel egentlig den største gave, der gives os? Men en gave, der skal plejes for ikke at visne. Vi fødes med familien, på godt og ondt. Vi forelsker og begærer os til kærligheden. Men venskaber er noget, der kan bestå på kryds og tværs af alle vores andre gøremål i tilværelsen. Hvis vi passer på dem. Derfor mit eneste nytårsforsæt for 2010. Normalt er en blog (eller dagbog) jo et sted, hvor meninger opkastes. Eller holdninger luftes. Hvad der følger, er en anelse utraditionelt. I hvert fald for mig. Jeg er nemlig slet ikke selv afklaret om spørgsmålet. Så disse linjer er vel dybest set også en måde for mig at få bedre fat omkring mine egne holdninger. Emnet er (indsæt egen trommesolo efter eget valg): monogami. Monogami. Ordbogen definerer det som ”ægteskab mellem én mand og én kvinde”. Allerede den definition er egentlig en kende begrænsende og gammeldags. Så lad mig i stedet diskutere monogami ud fra min egen definition, der mere går på monogami som et forhold, hvor begge parter holder sig på måtten seksuelt i forhold til andre. Monogami har altid stået for mig som et tveægget sværd: Både som noget af det smukkeste og mest fantastiske. Enhver romantisk sjæls våde drøm. Og jeg er romantiker. Men også som en trussel. En indskrænkning. En spændetrøje. En kulturelt bestemt norm. Og jeg har det pr. definition svært med at acceptere kulturelt bestemte normer uden at have tygget lidt på dem først. Lad mig tage fat i plussiden først. Vi har formodentlig alle hørt om de der fantastiske forhold, hvor ægtefællerne bliver gamle sammen, uden at kærligheden ruster eller forgår. Og det er jo ufattelig smukt. Ligeledes går der historier om visse dyrearter, der finder en mage for livet. Jeg er ikke zoolog, så rigtigheden af det – og hvilke dyr, der er tale om (hvis det er døgnfluer, visner tanken lidt, ikke?), kender jeg ikke. Det er en slags ideal. Noget, vi alle sammen på et eller andet tidspunkt har drømt om. Filosoffen Platon har tanken om mødet med vores anden halvdel. Der er et eller andet sted derude, det drejer sig bare om at finde hende eller ham. Tanken er næsten holistisk. I ved,...

Read More

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer