Posts made in marts, 2010

Når man sådan sætter sig ned. Eller lægger sig, det er jo et frit land, vi lever i. Jeg prøver igen. Når man sådan tænker over det, så er fænomenet lande noget underligt noget. Vi er danskere. De andre er. Tja, noget andet. Næsten som om man render ind i en helt anden livsform på den anden side af grænsen til Tyskland eller Sverige (nå ja, i tilfældet svenskere, så…). Men forstår i, hvad jeg ævler om? Hvorfor har vi den der indgroede mani med at dele alting op i hold? Helt fra skolen af. De røde mod de blå. Jeg var selv blå, og ved derfor, at alle røde er nogle svagpissere. Nu er jeg så i en moden alder selv blevet rød, altså politisk. Og dermed svagpisser. Så kan jeg jo rende rundt og stikke til alle jer fra blå stue. Der er endog TV-programmer i den boldgade. Mogensen og Kristiansen på TV2-njus forstås. Hvad ville der egentlig ske, hvis man helt droppede alt det der dem og os? Naturligvis igen med svenskerne som en mulig undtagelse. Tager man Kloge-Åge hatten på og skuer tilbage i historien, så har vi med største fornøjelse udryddet næsten hele generationer af unge mennesker i krige mellem dem og os. Eller mellem nogle andre og nogle tredje. Det er jo sprøjtende sindssygt, når man igen sætter sig, lægger sig eller står på hovedet og tænker over det. Naturligvis er der en masse andre motiver på banen i tilfældet krig: magt og penge er altid gode bud. Religion er også in the house ret hurtigt. Der sidder nogle gamle bitre mænd (og det er ALTID mænd) med langt skæg i en eller anden hule – i bogstavelig eller overført forstand – og bebuder, hvem vi ikke kan lide i denne uge. Terrorlister. Fatwaer. Og rend mig hvor jeg er højest, når jeg plukker jordbær. Men også i det små. I skolegården. Som nævnt. På jobbet: Alle VED jo, at dem ovre i den anden afdeling er håbløse. I soveværelset: Alle ved jo, at dem, der ikke knalder på samme måde eller med samme køn som os, er nogle syge og dybt perverse størrelser. Til fodbold. Når vi shopper. Når vi går i byen. Til frisøren. Køber tøj. Vi søger ind i grupper. Segmenter. Moder. Strømninger. Måske for at føle fællesskab. Høre til. Jeg gør det selv, når jeg deltager i den årlige Gay Pride. En begivenhed, jeg elsker, men har et underligt forhold til på det rent ideologiske eller filosofiske plan. Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus og sådan nogle som mig er fra….? Tja, jeg ved det sgu ikke. Dem og os. Ja ja. Så kald mig da bare...

Read More

Med hovedet i sandet og røven i vejret

Med hovedet i sandet og røven i vejret

Jeg lovede for en halv menneskealder siden at komme med endnu et indlæg i min lille føljeton om livet som netdater for en biseksuel mand. Den kvikke læser, altså dig, har allerede luret, at den mand er mig. I første lektion, som stadig er tilgængelig på særligt udvalgte steder – her f.eks. – kunne du læse om løgnen som det allerbedste våben i arsenalet, hvis man vil have et slag hurtig fisse på nogle af landets større datingsider. Lektion to tager sit udgangspunkt stort set samme sted. Og så alligevel ikke. Denne gang handler det om sikker sex. Kønssygdomme. Og stupiditet – eller skal vi være søde og sige naivitet. Jeg har ikke tal på det antal gange, jeg har måttet redegøre for min hiv-status. Til sidst skrev jeg det i min profiltekst på enkelte sider. Altså at jeg er hiv-negativ. Og dyrker sikker sex. Okay, det var måske ikke skide genialt, eftersom stort set ingen læser profiltekster. Så jeg må stadig forklare. Eller det vil sige, jeg gider ikke rigtigt mere. Folks fordomme er så indgroede, at man(d) kan sige, hvad man vil. Logikken er ungefähr som følger: ”du (altså jeg) har sex med mænd. Bl.a. med bøsser. Mange bøsser har hiv og aids. Ergo får jeg hiv og aids, hvis jeg har sex mig dig (altså mig)”. Se, det argument kan jeg strengt taget godt følge. For det er da sandt, at den nævnte sygdom har været – og er – en rædselsfuld svøbe for mit miljø. Men hiv er ikke kønsbestemt. Kvinder kan lige så godt rage skidtet til sig. De fleste af os fyre, der knalder med andre fyre, er helt klar over risikoen og tager vores forholdsregler. Altså sikker sex. På samtlige bøssesaunaer, sexbiografer og cruising-steder (= steder hvor mænd typisk opsøger andre mænd for sex) er der opstillet beholdere med gratis kondomer og glidecreme. Every fucking where. Så der er alle muligheder for at passe på sig selv og sine partnere. Og egentlig ingen undskyldning for ikke at gøre det. Sikker sex er hovedreglen blandt bøsser og bi’er. Det samme kan ikke siges om heteroseksuelle, hvis jeg skal vurdere ud fra mine erfaringer rundt omkring på nettet. ”Jeg gider ikke gummi”. Den sætning har jeg hørt mange gange. Efterfulgt af variationer over temaet: ”så jeg knalder ikke med biseksuelle”. Hmm. Der knækker filmen så lidt for mig. Det er dælme da ingen garanti for at undgå kønssygdomme. Heller ikke aids. Jeg kommer lige med et stykke breaking news (en term jeg har lært af at se TV2-News): Mænd – og kvinder – lyver deres små bedårende bagdele af for at få sex. Chokeret? Ej, næppe. Vel? Det er en gammel sandhed, jf. Lektion...

Read More

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer