Tja, jeg aner det faktisk ikke, måske Aneliya. Hun så i hvert fald en kende bulgarsk ud. Hvad jeg snakker om? Åh, undskyld. Jeg spoler lige båndet lidt tilbage. Sådan. Vi befinder os en kende tidligere på dagen. Jeg havde været til et jobrelateret møde inde i det centrale København. Da vejret viste sig fra sin allermest charmerende side, valgte jeg at spadsere hjem.

Jeg valgte ruten bag om Hovedbanegården og ned ad Istedgade. Jeg har altid elsket Vesterbro og de skæve eksistenser der. Et lille stykke nede ad gaden render jeg ind i en lille flok piger. En af dem, lad os holde fast i navnet Aneliya, kigger på mig og slynger ordet “sex” ud. Efterfulgt af en stribe underforståede spørgsmålstegn. Hun var ret sød, hende Aneliya. Der var lige den mindre hage ved vores gryende forretningsbekendtskab, at a) jeg er til fyre, og b) hun lignede en, der burde være i skole og terpe tyske verber.

En af mine ledestjerner på det hjemlige firmament, Suzanne Bjerrehus, skrev en gribende klumme i Ekstra-Bladet den anden dag om netop prostitution (http://ekstrabladet.dk/nationen/article1537049.ece). Jeg deler hendes holdninger fuldt ud. Og kom til at tænke på klummen, da jeg stod ansigt til ansigt med den små Aneliya. Hvad er der mon sket i pigens liv, siden hun står så langt hjemmefra og faldbyder sin krop til en halvgammel stodder som mig? Og hvad sker der for de mænd, der takker ja og slæber hende med ned i sexbiografens mørke? Og hvordan sover de svin, der tjener de rigtige penge på hele ulyksaligheden, om natten? Hun var for ung til at være nederst i narkoludernes fødekæde. For en del år siden var det de absolut mest desperate og abstinensramte kvinder, der stod og solgte sig selv i gaden. Nu er det handlede kvinder på en anden måde. Det er måske ikke stoffet (endnu), de arbejder for, men måske deres frihed, deres pas, turen hjem. Jeg aner ikke, om nogen af dem kommer så langt, eller de går helt til bunds før.

Lige så tåbeligt, jeg anser et generelt forbud mod prostitution at være, lige så modbydelig er den type menneskehandel, man støder på midt om dagen i København på en aprildag i 2011, mens vi hælder penge ned i lokummet på kongerøgelse en lille kilometer væk.

Jeg ønsker Aneliya alt det bedste af hele mit hjerte.