Nej, bare rolig. Hvis du hedder Per. Eller kender en, der hedder Per. Det gør jeg fx. Altså kender en. Jeg hedder noget andet. Men nu er jeg allerede ved at rode mig ud, hvor jeg ikke kan bunde. Forfra.

Det her handler ikke om Per. Eller vers.

Pervers.

Pyha. Det var en sen død at komme så langt, ikke sandt. Men altså, det perverse er emnet. Der findes med garanti hyldekilometer af lærde afhandlinger om emnet. Psykologien og psykoanalysen byder givetvis ind med en masse kloge ord. Jeg kender ikke en skid (i hvert fald kun en lille listefis i så fald) til de akademiske sider af emnet, men jeg kom til at tænke over det, da jeg var i fitnesscenter tidligere i dag. Ikke at der er noget specielt perverst ved fitness, det er bare et godt sted at tænke.

Lad os lige konsultere ordbogen: “Pervers: unaturlig, abnorm, især i seksuel henseende”.

Okay, så er den ged barberet. Tak for nu. Eller er den? Der findes en hel ordklasse, der hedder forholdsord. Pervers er ikke et af dem, men burde måske være det (undskyld til filologerne derude). For unaturlig eller abnorm i forhold til hvad? Og hvem er overdommer? Har vi en Blachmann, der kan råbe og skrige af folk, der ikke lever op til et bestemt sæt forventninger? Og hvem har skabt det sæt? Findes det? Nedskrevet? En lov?

I kan måske godt se, hvor jeg vil hen? Nå ikke. Okay. Vi griber til håndgribelige eksempler. Jeg går i seng med mænd. Det er sgu da perverst, ikke? Det må det være. Andre af min slags bliver og er blevet henrettet, udstødt og nedgjort af den grund. Årsagen? Tja, vel typisk noget, der er gravet op af en par tusind år gammel bog. Religion er roden til meget godt, men sandelig også til megen ulykke. Der er vist ikke rigtig nogen grund til lige den med nix-til-fyr-knalder-fyr. Eller til den med fingrene over dynen. Nogle vil sikkert hævde, at det bunder i det unaturlige, jf. definitionen fra ordbogen. Mænd og kvinder har nogle dele mellem benene, der passer ret godt sammen. Veldesignet vil man måske hævde. På den anden side fungerer det nu også ret godt mand og mand imellem (uden at jeg skal tegne et alt for udførligt billede). Så er det måske den spildte sæd på den golde jord? Maybe. Men så ryger 99% af mand/ kvinde knaldene også ud med badevandet.

Blev vi klogere? Næ. Ikke en døjt. Lad os prøve noget andet. Det behøver ikke være noget specifikt. Dyk bare ned i posen med seksuelle eskapader og fetisher. Nej, ikke rødme, du kender sikkert masser. Er de perverse? Ja, vil nogle hævde. Ikke det fjerneste, vil dem, der dyrker de ting, sikkert sige.

Igen. I forhold til hvad?

Ville det ikke være voldsomt befriende, hvis folk kunne flette næbbet og tilbageholde deres (for)domme omkring grupper og praksisser, de ikke har en stand forskid på? Men det kommer aldrig til at ske. Vi (i bredeste forstand) har behov for nogen at pege fingre ad. Nogen, vi kan udpege som anderledes. Stigmatisere. Så vi måske får det bedre med os selv. Det er jo altid dejligt at føle sig som en af de rigtige. Den slags skaber religioner. Eller politiske partier (hej Pia). Og det skaber ulykke. Og menneskelige tragedier. Prøv at sætte dig selv i den persons sted, der får at vide, at han eller hun er forkert, fordi objektet for vedkommendes følelser eller begær kategoriseres som abnormt. Der er skrevet stor litteratur ud fra det emne. Læs Bang. Læs Wilde.

Det virkeligt abnorme, det virkeligt unaturlige, ja det egentligt perverse er måske, at vi mennesker åbenbart har den ubændige trang i os til at bedømme og værdisætte det, der dybest set ikke vedrører os? Det er da perverst.