Fresh Prince…

Jeg har fået en ny ven. Han hedder Johnny. Det sidste passer måske, det første er noget ævl. Johnny aner ikke, jeg eksisterer. Men han er min nye cykelinstruktør i fitnesscentret. En af mange faktisk. Jeg kommer sikkert aldrig til at møde ham, for han bor oppe på et stort lærred. Jeg har nemlig for første gang prøvet cykling hos Fresh Fitness.

Mig og Fresh kom lidt skidt fra start. Normalt træner jeg I SATS ovre i Frederiksberg Svømmehal. Det er et glimrende sted med engagerede og gode instruktører. Men stedet er ramt af den forbandelse, at de følger svømmehallens kommunale lukketider. Så lugter det bare lidt af en helligdag inden for en 14 dages radius, knalder de låget i. Ej, okay. Det er at stramme den, men de har fx ikke åbent i juledagene. Det pissede mig en hel del mere af i år, end jeg havde troet. Sandsynligvis fordi jeg er kommet ind i en rytme (læs: afhængighedsforhold), hvor jeg bare skal cykle mindst to-tre gange om ugen for at være glad og veltilpas. Er man syg eller på anden måde forhindret, falder straffen prompte, når man vender tilbage. Så jeg havde et lille problem, for SATS har lukket eller solgt en hel stribe centre fra. Når man som jeg er på cykel til og fra, så er Lyngby eller Søborg ikke oplagte alternativer.

Men det er Fresh Fitness. De har en hel stribe centre i København. Bl.a. det tidligere SATS-center beliggende i passagen mellem Vesterbrogade og Matthæusgade. Inde i det, der hedder Toves Galleri. Og så er vi tilbage til den lidt kiksede start. Tove eller folkene i Fresh havde glemt at fortælle det vagtselskab, der skal åbne dørene til galleriet, at de havde åbent i juledagene. Så det lykkedes først for mig og et par andre natpissere at få adgang til det fortabte paradis, da en lettere overrumplet hundelufter, der boede i ejendommen, blev overtalt til at lukke os ind i Toves gange. Selve adgangen til fitnesscentret foregår ved hjælp af et chiparmbånd, man får udleveret ved indmeldelsen.

Nå, efter den lidt dårlige start blev tingene hurtigt markant bedre. Jeg gik på opdagelse for at finde omklædningen. Skiltningen er glimrende, så selv en jomfru på stedet som mig fandt hurtigt op på første sal og ind i herreomklædningen. Der er rent, lyst og indbydende. Det gælder ikke kun omklædningen, men hele centret. Møder man, som mig, uomklædt, er der små (nøgleordet er små) skabe, hvor man næsten uden problemer kan få plads til træningstaske, sko og tøj. En bøjle ville have fået mig helt op at ringe, men det kommer måske. Aflåsningen af skabet foregår ved hjælp af en medbragt hængelås (husk den). Et rigtigt godt råd: køber du en af Fresh Fitness’ kombinationslåse, så du slipper for at slæbe rundt med en nøgle, så lad være med at sætte den, så tallene vender ind mod skabet. Det gjorde jeg, hvilket resulterede i fem minutters kamp i akavede stillinger, da jeg skulle låse op igen, det kostede mange skæve blikke fra andre gæster og en del fnisen.

Derefter tog jeg en runde nede i selve centret for at finde ud af, hvor alting var. Jeg blev glædeligt overrasket over stedets maskinpark. Ikke at det er det nyeste nye, men der er alle de maskiner, man skal bruge. Og vigtigst af alt, der er mange af dem. Nu var der ikke ret mange sådan en formiddag juleaftensdag, men selv med godt besøg, må det hjælpe på ventetiden, at der er fire-fem af hver slags af de mest brugte maskiner i styrketræningsafdelingen. Der er masser af crosstrainere, motionscykler og løbebånd. Et stort område med løse vægte og tårne med alverdens muligheder. Virkelig godt.

Igen med det forbehold, at dagen var lidt speciel, så er publikum åbenbart vidunderligt blandet. Der var folk i alle aldre og mange typer. Det er en af de ting, jeg er vild med i SATS. Og det ser ud til, at noget lignende gør sig gældende i Fresh. Der var et par pensionister, nogle gutter på min alder, et par veldrejede yngre m/k’ere og nogle forælder/søn/datter-par.

Efter min rundering gik jeg i gang med at varme lidt op og prøve nogle af maskinerne. Med et halvt øje på uret. For mit egentlige mål med dagens ekspedition var at få prøvet cyklingen i Fresh Fitness.

Den helt store forskel på cykling i SATS og cykling i Fresh Fitness er, at sidstnævnte foregår uden en instruktør af kød og blod. I stedet kører de med et koncept, der hedder en cykelbiograf. På deres hjemmeside kan man se et program for alle ugens dage gældende for alle deres centre. Der er hold i tre niveauer gående fra et til tre, hvor det sidste er det mest udfordrende. Samtidig er der for de fleste af de tre niveauer hold med en varierende længde mellem 30 til 75 minutter. Så det er frem med læsebrillen og udvælge et hold at kaste sig ud i.

Jeg havde valgt et 60-minutters niveau 2-hold startende klokken 9. At hoppe på sådan et hold koster ikke ekstra. Ellers er hele Fresh-konceptet bygget op på, at grundprisen er lav (129 kroner om måneden betaler jeg, og det er i sandhed ikke meget sammenlignet med andre kæder), men man skal så betale for de ekstra ting, man bruger. Bad fx. Dog er toilet og omklædning gratis.

Jeg må være ærlig og sige, at de første 15 minutter i selskab med Johnny var underlige. Jeg har gået til cykling med instruktør i lang tid, og det var underligt at sidde foran et lærred. Det tager lige lidt tid, før man vænner sig til det. Men det gør man. Og de har faktisk lavet hele biograftræningen på en overskuelig og pædagogisk måde. Der er klar angivelse af, hvad man skal, hvordan programmet er opbygget, hvor pulsen skal ligge og påmindelser om den korrekte teknik og at huske at drikke undervejs. En ting, blev dog ved med at gå mig  på nerverne. Johnny havde en mani med at udbryde jævnligt: ”Det ser godt ud derude”. Eller andet mundlort af samme skuffe. Det fjernede faktisk mit fokus fra min træning. De fleste af os i salen er nok godt klar over, at det ikke er en levende instruktør, vi har foran os, så hans ros betyder nogenlunde lige så meget som reklamerne i TV. Det er okay med lidt hersen og generel opmuntring, men drop det andet. Måske er det anderledes med de andre instruktører på menukortet, man kan nemlig også vælge hold ud fra navnet på instruktøren, så det er da ikke utænkeligt, at det også kommer til at præge mit valg af hold.

Selve træningen og opbygningen af programmet var fint. Det hold, jeg kørte, var intervaltræning bestående af fire blokke med små pauser ind i mellem. Først til allersidst var det meningen, at man skulle op over en maxpuls på 90%. Fint nok for et hold i mellemkategorien. Jeg fik pulsen op, svedte godt og er nu behageligt øm i stængerne, så alt er, som det skal være. Mine sædvanlige blå timer i SATS-regi er generelt en kende hårdere (afhængigt af instruktøren), men jeg skal lige teste niveau 3 hos Fresh, før jeg fælder dom.

Ud over Johnnys hang til at lege clairvoyant var der en anden ting, der gav lidt skår i glæden. Cyklingen foregår som nævnt i en cykelbiograf. Om det var navnet, der gjorde at tre undersvende følte, at de skulle snakke og kommentere mere eller mindre højlydt hen over træningen, skal jeg være usagt. I det mindste kom de ikke anstigende med popcorn. Lad mig dog slå fast, at det er nøjagtigt lige så irriterende at høre på i et fitnesscenter som i en rigtig biograf. En løsning kunne være at skrue mere op for lyden; niveauet var lagt, så ingen skulle føle sig generet, men det gjorde desværre, at snakkehoveder som de tre fyre blev en pestilens.

Alt i alt vil jeg sige, at cykling uden instruktør er noget andet. Men det fungerer. Jeg fik en god træning. Som ved al træning handler det jo om din egen indstilling og vilje til at fyre den af. Der kan en levende instruktør måske motivere og sparke en bagi på minus-dage. Men er du indstillet på at træne, så fungerer biografløsningen fint.

Efter min time med Johnny prøvede jeg lige et par maskiner mere, bl.a. crosstrainer og bænkpres. Igen var jeg positivt overrasket over antallet af maskiner og stedets lyse og rene opbygning. Der er skærme overalt med musikvideoer. Automater, hvor du kan trække drikkevarer (betalingen foregår vha. chiparmbåndet). Slappe-af hjørner og små borde, hvor man kan sludre eller bladre avis. Det er et rigtigt flot og behageligt sted at opholde sig.

Inden badet havde jeg lovet natpisserne fra den årle morgenstund at fortælle personalet, at der var problemer med at komme ind om morgenen. Der er kun bemanding efter klokken 10. Den fyr fra Fresh, jeg talte med, beklagede bøvlet og lovede at få rettet op på det, så vi kunne komme ind både 1. og 2. juledag. Det vil vise sig.

Til slut ventede kun omklædning og bad. Efter de nævnte fem minutters kamp med min hængelås fik jeg testet det med at betale for at bade. Man holder sit chiparmbånd op mod en aflæser, så starter vandet i en brusekabine. I tre minutter. Pris: tre kroner, hvoraf den ene går til et vandprojekt i Afrika. Små sko? Næ, det er okay med mig. Jeg kunne fint klare hårvask og at få vasket mig på de tre minutter. Husk at basisiprisen er lav, lav, lav. Det er Ryan Air konceptet overført på fitness.

Samlet dom: fire ud af fem stjerner. En halv fratrukket for bøvlet med adgang. En halv for Johnnys ævl. Men stadig er jeg virkelig begejstret. Nok til at droppe SATS? Det er jeg endnu ikke 100% sikker på. Jeg skal lige prøve nogle flere cykeltimer på andre niveauer og med andre instruktører. Men helt klart begejstret nok til at blive hængende i Fresh. Både som et alternativ på helligdage, men også for en omgang morgentræning. På hverdage åbner de klokken 5 og lukker klokken 23. Det er svært at brokke sig over.

Jeg kom med åbent sind, nysgerrig og spændt. Og blev ikke skuffet. Fresh er kommet for at blive. I hvert fald i mit (trænings)liv.