Messias i Christians Kirke 2013

Julen har mange tradtioner. Mange er unikke for den enkelte familie eller person. Og så er der de traditioner, mange af os i fælles julevanvid kaster os ud i. Opførelsen af Händels oratorium “Messias” er en af de årlige julebegivenheder, der kan trække mange op ad julesokken og hen i den lokale kirke. I de større byer er der typisk flere udgave at vælge imellem. I mindre byer som København kan der også være flere versioner… Lidt klikkeri på Indernettet (nu forbudt for bøsser) førte mig til en opførelse i Christians Kirke på Christianshavn. Da jeg faktisk har kørt mit Postmand Per-show på de kanter, følte jeg, at det kunne være sjovt at gense Strandgade. Selve kirken havde jeg ikke besøgt før. Og jeg vil lige ofre et par linjer på den, da dens arkitektur er ret andeledes og – viste det sig – i den grad velegnet til korværker. Ifølge Wikipedia er der tale om en prædikenkirke. Måden, kirken er opbygget på, minder meget om et teater, hvor alteret er scenen, publikum sidder på nogle brede rækker og på balkoner i tre etager. Med andre ord er skibet i kirken ikke på langs i forhold til alteret, men på tværs. Ved en koncert med kor, har man defor koret lige i ansigtet. De forreste rækker havde maksimalt to-tre meter frem til koret. Musikerne og dirigenten var placeret mellem de to sæderækker i skibet. Man sad med andre ord midt i musikken. Det, sammenholdt med den forbavsende gode akustik, gjorde hele affæren til en endnu større oplevelse. Messiaskoret 2013 – som de kaldte sig – bestod af ca. 80 personer fra diverse sjællandske amatørkor. Der var nu ikke meget amatøragtigt over deres præstation. Alle de små hår stod ret, da det berømte Halleluja-kor bragede løs. Helt fantastisk! Solisterne var sopranen Gitta-Maria Sjöberg, der huser en eventyrlig stærk stemme, som rigeligt fyldte kirken. Man var ikke i tvivl om, at her stod en Dame med star quality (og en gudesmuk udringet kjole). Kun barytonen Lars Fosser kunne tage kampen op med Gitta-Maria, og det gjorde han. Opførelsen af “The trumpet shall sound” var helt eventyrlig, selv Jesus kiggede lige ned gennem det frimurer-inspirerede kighul i kirkens loft for at tjekke, hvem der dog kunne synge så flot. Gitta-Maria og Lars høstede eftermiddagens største bifald for deres skønsang. Men koret er og var stjernen. De sidste to solister var Elisabeth Hanke, en dramatisk alt ifølge programmet, og Bo Kristian Jensen. Disse gjorde det flot. Dirigenten Niels Borksand bandt det hele sammen på fin vis. Men eftermiddagen var korets, Gitta-Marias og Lars’. Nå ja, og så alle os, der var mødt op. Jeg skyndte mig at købe en dobbelt-CD, som blev solgt...