Opdatering – og forvirring på et højere niveau

Jeg er lige kommet hjem efter et besøg i tatoveringsbutikken. Jeg var tilsagt til et kontroleftersyn. Det er nu cirka 48 timer, siden jeg fik min tusch lavet. Heldigvis var alt okay. Min tatovør synes, den lægte fint. Så nu er jeg glad. Jeg har ikke mærket så meget til den. Det er vel nærmest at beskrive som den følelse, man har, hvis man har fået for meget sol. Sådan lidt irriteret hud. Men ikke værre end som så. Jeg vasker den i noget specialsæbe morgen og aften. Forsigtigt. Og så skal den smøres ind i pantothenol-salve to-tre gange om dagen. Ikke for meget. Min tatovør siger, at den skal have lov til at tørre ud ind imellem indsmøringerne. Og jeg retter mig efter ham. Han har immervæk 20 års erfaring i faget. Det er ellers vildt nemt at blive snotforvirret omkring efterbehandling af tatoveringer. Man skal bare kigge på nettet. Der er faktisk ikke to steder, man får de samme råd. Nogle skriver, at det og det må man ikke. Andre siger det er helt i orden. Jeg tænker på ting som at træne og svede. Eller hvad man skal smøre med. Og hvor ofte. Okay, der er visse ting, der går igen, men der er mindst lige så meget, der er uenighed om. Og her taler jeg ikke om knaldhætter som mig, der kloger mig i blogs eller dagbøger. Nej, også professionelle tatovører er åbenbart rygende uenige om en hel masse. Jeg spurgte min tatovør, da jeg nu var derinde alligevel. Og han gav mig ret. Internt blandt tatovører var der stor uenighed. Hans egen filosofi er at behandle en tatovering som et hvilket som helst andet sår, groft sagt. Det kan jeg godt se logikken i. Og jeg har tillid til ham, så det er hans råd, jeg følger. Men det demonstrerer meget godt på én gang nettets styrker og svagheder. Der er SÅ meget information at hente. Men hvad er rigtigt? Og hvad kan man stole på? Men nu er jeg glad. Jeg har faktisk været godt gammeldags glad i låget de sidste 48 timer. Det kunne de også se nede i butikken. Smil og verden smiler igen. Ikke sandt. Jeg fik takket min tatovør for et sublimt arbejde. Og han sagde, jeg bare kunne ringe eller komme forbi, hvis der var noget. Da jeg forlod ham for to døgn siden sparkede han en bold op i luften: Få lavet noget mere med en masse farver. Den har bidt sig fast. Og det sagde jeg til ham. Det morede ham. Så jeg sagde ikke så meget farvel, men på gensyn. Og det er jeg faktisk 100% sikker på. Jeg går allerede og tænker. Der går...