fitness

Slankekur!

Ja, ikke sandt. Bare ordet. Slankekur. Det oser af januar, halvvisnet julegran, danskvand, overfyldte træningscentre, allerede fortrudte nytårsforsæt og dameblade med overstadigt euforiske helseguruer. Vi har alle prøvet det. Først ryger humøret, så ryger livsviljen. Men kiloene? De er sværere at uddrive end en konvention af dræbersnegle. For mig var det garderoben, der afgjorde sagen. Efter en lang periode, hvor jeg skulede ondt til min vaskemaskine, jeg var helt overbevist om, at den gjorde et eller andet gustent ved mit tøj, skidtet blev jo ved med at krympe! Selv på skåneprogrammerne. Alle de der jeans i størrelse 32 røg på hylden først, så stod 34 for fald, mens 36 lokkede som en politiker i valgkamp. Hvad gør en klog? Hylderne i boghandlen er fulde af bøger, der hver især alle som en indeholder Sandheden med stort S om vægttab. Stenalder. Low Carb High Fat. Protein. Død ved kølle. Internettet byder på noget af det samme krydret med mere eller mindre sløje kosttilskud og mirakelkure. Nogle ting virker næsten religiøse i tilsnittet. Nå, man er vel bogorm, så ud fra devisen den bedste titel vinder, røg bogen “Spis maven flad” af Charlotte Hartvig og Majbritt L. Engell i indkøbskuren. Først bagefter gik det op for mig, at den var møntet på kvinder. Eller det antager jeg i det mindste, efter som menstruationscyklus ikke på forhånd var noget, jeg havde regnet med at fokusere voldsomt på. Jeg fandt dog bogen både brugbar og pædagogisk. Der var masser af gode råd, opskrifter og forklaringer. Nu tror jeg af princip ikke på, at der findes én løsning på et givet problem. Eller i det mindste ikke en eviggyldig, universel løsning. Måske i matematik, og dog. Men der findes givetvis løsninger, der fungerer for mig. Og nogle, der fungerer for dig. Og en masse, som slet ikke fungerer. I den ånd valgte jeg at mikse lidt fra ovennævnte bog og fra internettet og gode venners råd og vildledning. Derfor er denne blog alt andet end Opskriften. Det er historien om, hvad der virkede for mig. Snup det, du kan bruge, om noget. Eller grin din røv i laser. Eller noget midt imellem. Men det allervigtigste værktøj viste sig at være en hjemmeside, som mit træningscenter Fitness World har et samarbejde med: www.madlog.dk. Det er en side, hvor man kan holde styr på, hvad man spiser, hvor mange kilokalorier det indeholder, OG hvor meget man bør spise hver dag for at nå et vægtmål, man sætter fra start af. Det er skrup skide genialt. Man bestemmer selv, hvor hurtigt vægttabet, skal ske. Snakker vi uger? Måneder? Jamen, så er det det, du skriver ind. Så udregner siden, hvor mange kilokalorier, der skal i dunken hver...

Read More

Djævel og engel

Nå ja, når jeg nu sidder og kigger på den overskrift, kunne den godt handle om mig. Det gør den også, bare ikke sådan direkte. Vi spoler lige filmen et par timer tilbage. Som min faste og hårdtprøvede læser (muligvis læserE) vil vide, så er lørdag formiddag afsat til at dyrke min krops hensygnende tempel. Gerne noget med sol (don’t lecture) og motion i et eller andet forhold. Jeg skrev lidt om det for en uge siden. Her var jeg letsindig nok til at afsløre, nogle ville sige love, en ændring i træningsregimentet. Og hvad rager det så lige mig, hører jeg min læser udbryde med fortvivlelse i stemmen. Svaret: sikkert ikke en bønne, men er det ikke vidunderligt, at man(d) kan bruge et forum som dette til uhæmmet navlepilleri. Jeg lover at kigge med, når DU selv piller navle, så bær over med mig. Vi kom fra det der med engle og dæmoner, ups, der røg dælme lige en bogfinke af panden, engle og djævle var det. Dagens spinning-program (hedder det det?) var doblet op. Jeg havde booket timer fra 9 til 10. Og så fra 10 til 11. Omkring klokken 10 vågnede både englen og djævlen. Englen pudsede glorien, det gør sådan nogle, og mindede mig om, at jeg havde sat mig noget for, og så bare værs’go havde at gennemføre det. Djævlen returnerede serven med stor stil, da han mindede mig om, hvor meget shopping, jeg egentlig kunne nå på sådan en time. Der var mentale billeder af sportsbutikker, FONA, boghandel og mindre lødige steder (det er jo en djævel). Dertil kommer, at mine ben efter små 60 minutter allerede var helt med på at kaste håndklædet i ringen. Men mirakuløst nok fik jeg stoppet en sok i kæften på min lille djævel på højre skulder (alt djævelskab kommer som bekendt fra højre fløj). Det fortrød jeg naturligvis bitterligt 30 minutter senere, da mine ben var ved at udfylde seperationspapirer uden samkvemsret. Men kroppen, selv en affældig størrelse som min, KAN altså mere, end hjernen prøver at bilde os ind. Så jeg gennemførte min lille bly-man (iron-man er kun for voksne). Benene nægter stadig at tilgive mig. Jeg stavrer rundt på to trætte stolper her i residensen. Men følelsen af at have gennemført noget, man ikke var sikker på, man kunne, er altså ret suveræn. Så jeg har allerede booket mig ind næste lørdag. Normalt er jeg klar til at klappe jubelidioter, der messer floskler a la: “man kan, hvad man vil”, en på låget. Men helt løgn er det ikke. I hvert fald kan man meget mere, end den lille djævel altid står klar til at bilde én ind. Med det stykke livsvisdom, der ville...

Read More

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer