Kære Bill

Vi har været igennem meget, os to. Er det virkelig snart 20 år, vi har gået hånd i hånd? Utroligt. Vi har grinet, vi har grædt. Okay, det er mest mig, der har grædt. Der har været de utroligste hysteriske anfald. Nedture. Opture. Du har gjort mit liv utroligt interessant. I alle forhold er der kriser. Det har der også været i vores. Jeg har været dig utro. Ja, jeg indrømmer det. Jeg håber ikke, du tager mig det alt for ilde op. Jeg havde en kort flirt med en tøjte fra IBM, der hed OS/2 Warp. Hun var ung og smuk, men blomstrede alt for hurtigt af. Som den store mand, du er, stod du klar med åbne arme for at byde mig velkommen tilbage. Uden onde følelser. Tror jeg da. Der var godt nok alle de uforklarlige nedbrud i programmer og styresystem. Vidste du besked om min affære? Var det din straf? Og så var der Vista. En plage af næsten bibelske dimensioner. Der viste du dig i din gammel-testamentelige figur. Hård og straffende. Men jeg har alligevel altid haft et blødt punkt i mit hjerte for dig. Du var min guru, min proto-nørd. Jeg elsker din humor. Man kunne altid regne med, at den nyeste og mest hypede udgave af din vinduesudstilling viste sig at mangle en hel masse. Når du så havde fået mig til at købe diverse ekstrapakker (jeg får stadig grineflip over Windows 95 Plus-pakken), og programmet stadig ikke helt kørte som smurt, så stod du klar i det fjerne som forår efter vinter med næste udgave. Jeg kommer til at savne at bruge mine sparepenge på dine altid smukke og velindpakkede programpakker. Ja, du forstår mig rigtigt. Jeg vil ikke mere. Vi er altså kørt fast i vores forhold, Bill. Vi har prøvet, det ved gud vi har. Du gav mig Plug and Pray, det glemmer jeg dig ikke for. Okay, det virkede ikke de første 5-10 år, men al begyndelse er som bekendt svær. Jeg er dig ikke værdig. Jeg har haft andre sidespring. Bare korte affærer med tøser, du ikke regner for noget. En finsk skønhed, jeg mødte i en sauna (hvor der godt nok ellers kun var mænd), fordrejede hovedet på mig. Første gang jeg mødte hende, var hun en umådeligt krævende elskerinde. Intet var godt nok. Alt krævede blod, sved og tårer. Jamen, Bill, du havde klasket dig på lårene af grin. Plug and Pray var latex og glidecreme til sammeligning. Så jeg mistede den berømte loving feeling. Men du ved måske, hvordan det er. Gammel kærlighed dør ikke, den ruster blot. Og jeg mødte finnen igen. Nu havde hun vokset sig stor og stærk. Hun havde endog...