Uncategorised

Slankekur!

Ja, ikke sandt. Bare ordet. Slankekur. Det oser af januar, halvvisnet julegran, danskvand, overfyldte træningscentre, allerede fortrudte nytårsforsæt og dameblade med overstadigt euforiske helseguruer. Vi har alle prøvet det. Først ryger humøret, så ryger livsviljen. Men kiloene? De er sværere at uddrive end en konvention af dræbersnegle. For mig var det garderoben, der afgjorde sagen. Efter en lang periode, hvor jeg skulede ondt til min vaskemaskine, jeg var helt overbevist om, at den gjorde et eller andet gustent ved mit tøj, skidtet blev jo ved med at krympe! Selv på skåneprogrammerne. Alle de der jeans i størrelse 32 røg på hylden først, så stod 34 for fald, mens 36 lokkede som en politiker i valgkamp. Hvad gør en klog? Hylderne i boghandlen er fulde af bøger, der hver især alle som en indeholder Sandheden med stort S om vægttab. Stenalder. Low Carb High Fat. Protein. Død ved kølle. Internettet byder på noget af det samme krydret med mere eller mindre sløje kosttilskud og mirakelkure. Nogle ting virker næsten religiøse i tilsnittet. Nå, man er vel bogorm, så ud fra devisen den bedste titel vinder, røg bogen “Spis maven flad” af Charlotte Hartvig og Majbritt L. Engell i indkøbskuren. Først bagefter gik det op for mig, at den var møntet på kvinder. Eller det antager jeg i det mindste, efter som menstruationscyklus ikke på forhånd var noget, jeg havde regnet med at fokusere voldsomt på. Jeg fandt dog bogen både brugbar og pædagogisk. Der var masser af gode råd, opskrifter og forklaringer. Nu tror jeg af princip ikke på, at der findes én løsning på et givet problem. Eller i det mindste ikke en eviggyldig, universel løsning. Måske i matematik, og dog. Men der findes givetvis løsninger, der fungerer for mig. Og nogle, der fungerer for dig. Og en masse, som slet ikke fungerer. I den ånd valgte jeg at mikse lidt fra ovennævnte bog og fra internettet og gode venners råd og vildledning. Derfor er denne blog alt andet end Opskriften. Det er historien om, hvad der virkede for mig. Snup det, du kan bruge, om noget. Eller grin din røv i laser. Eller noget midt imellem. Men det allervigtigste værktøj viste sig at være en hjemmeside, som mit træningscenter Fitness World har et samarbejde med: www.madlog.dk. Det er en side, hvor man kan holde styr på, hvad man spiser, hvor mange kilokalorier det indeholder, OG hvor meget man bør spise hver dag for at nå et vægtmål, man sætter fra start af. Det er skrup skide genialt. Man bestemmer selv, hvor hurtigt vægttabet, skal ske. Snakker vi uger? Måneder? Jamen, så er det det, du skriver ind. Så udregner siden, hvor mange kilokalorier, der skal i dunken hver...

Read More

Provokerende. Og dumt.

Provokerende. Og dumt.

Man skal godt nok bo meget langt ude på landet for at være så virkelighedsfjern, som den gode Jim Lyngvild er i denne artikel fra Ekstra Bladet d. 7/5-2014 (jeg har ledt efter et link, forgæves, så I får den lige fra hoften med mit trofaste kamera). Lyngvild brillerer ved at hævde, at bøsser skal lade være med at provokere. Og så tror han i øvrigt ikke på hate crimes. Wat da fuck? Hvis man bliver banket ned, så har man nok bare været provokerende, mener Lyngvild. Det er så her, jeg sidder og spekulerer over, hvad Lyngvild mener er provokation? Er det provokerende at gå ud fra et bøsseværtshus? Er det provokerende at færdes i Studiestræde? For det er sådan set nok i visse indskrænkede menneskers øjne til at fortjene tæsk. At gå ved siden af et menneske, man holder af, er det provokerende? Jeg har selv oplevet masser af tilråb og truende adfærd, og jeg rendte altså ikke rundt med tungen nede i en eller andens hals. Man kan naturligvis hævde, at det i sig selv er provokerende, at bøsser findes. Det synspunkt er sikkert helt okay på den yderste højrefløj eller hos religiøse fundamentalister. Men at en person, der i den grad har gjort en karriere ud af løse håndled og modefims, skal beskylde andre bøsser for at være provokerende, det er, ja, provokerende – og ufatteligt dumt. Jeg begynder at se, hvorfor Lyngvild har det så godt i Pia Kjærsgaards selskab. Kære Gustav, godt sagt. Jeg er helt enig med...

Read More

Copenhagen Pride 2012

https://www.flickr.com/photos/jannielsen/sets/72157633269302503/ Yesterday was one of the best days of any year: the annual Copenhagen Pride. I took a lot of photos. You can view them in this flickr photo set. I’m uploading as we speak.

Read More

About me/ om mig

Nå. Vi prøver den her: Jeg er en lettere forvirret midaldrende personage, der elsker Monty Python og Wulffmorgenthaler. Det må da være dækkende, ikke? Hmm. Mere, siger du? Jeg er elendig til sport, men hvis jeg spiller med, er jeg altid på det lyserøde hold! Kan man egentlig skrive om sig selv uden at forfalde til etiketter? Jeg hader nemlig etiketter af et godt hjerte og forsøger derfor at skrabe dem af de dåser og flasker, jeg møder. Af samme grund har jeg polititilhold i de fleste større, danske supermarkedkæder. Pastillen sat for panden, så indrømmer jeg at høre til et eller andet sted i den vidunderlige LGBT-regnbue. Bøsse er en oplagt mulighed. Jeg har også flashet ordet panseksuel, men eftersom ingen - heller ikke jeg - er helt klar over, hvad det dækker, er etiketten Jan nemmere i daglig brug. Jeg er en konservativ socialist. Det vil sige jeg tror på antikverede begreber som medmenneskelighed, social ansvarlighed og parolen om at yde efter evne og nyde efter behov. Jeg er også så oldschool, at underlige ting som opdragelse, god opførsel, love og regler faktisk betyder noget for mig. Jeg har brugt mere end 20 år af mit liv på at gå i diverse skoler og tilegne mig absurde mængder af viden. Den gode nyhed er, at det tager langt kortere tid at glemme det meste igen. Bøgernes, har hele mit liv været det univers, der har ligget mit hjerte nærmest. Jeg er militant anti-snob, når det kommer til litteratur. Mit hjem bøger præg af min kærlighedsaffære med bøgerne. Apropos hjem så står Bo Bedre ved siden af fremmedordbogen. Hygge og funktionalitet er i højsædet, moderne design og møbler med en pris, der ville skræmme mig fra at sidde i dem, er ikke. Jeg ryger ikke, drikker ikke, sover ikke og render ikke med utugtige mandfolk. På en god dag er ungefähr 50% af det sludder nogenlunde rigtigt. Jeg er selektivt socialt anlagt. Man må ikke bruge ordet enspænder mere, har jeg ladet mig fortælle, så tror de fleste bare, at der er tale om en bombemand eller seriemorder in spe. For mange år siden læste jeg imidlertid en bog af Sasha Cagen om begrebet quirkyalone - det er endnu et begreb, som ingen ved, hvad betyder, men når nogen med medlidenhed i blikket spørger til min ægteskabelige stand, er det en god trumf at have i ærmet. Jeg elsker at cykle, også indendørs, at tapsvede på en spinningcykel er min favoritselvtortur. Svømning er også et hit. Den elektronske motion foregår hjemme på sofaen, hvor min Playstation 4, Playstation 3 og min Xbox er mine bedste venner. Jeg er nyomvendt discipel i den neoreligiøse kult Apple-brugere. Medlemsskabet er dyrt, men det hele værd. Der er alle de andre telefoner og computere, og så er der Mac. Q.E.D. Med hensyn til computerspil, har jeg taget hele turen fra den vidunderlige Commodore 64 over Amiga'en og en masse PC'er. Musik er en anden livslang kærlighed. Jeg er ikke maskinstormer, så de forskellige streamingtjenester er jeg dus med, men jeg har for evigt reserveret en særlig plads i mit hjerte til LP'en. Opera, biograf, koncerter og teater hører til mine favoritbeskæftigelser, når jeg vover mig væk fra matriklen. Jeg er nogenlunde heteronormativt tosset med fodbold, de bedste klubber er naturligvis Manchester United og Brøndby. Tv-serier elsker jeg, men udelukkende på DVD, jeg magter ikke alle de (indsæt bandeord efter eget ønske her) reklamer. Jeg har netop opdaget HBO og Netflix, som klart er geniale tidsrøvere. Politisk er jeg rødgrøn og inkarneret humanist. Ligesom med mænd har jeg prøvet de fleste varianter inden for politik, før jeg parkerede mig hos Enhedslisten. Jeg er stor tilhænger af europæisk (og globalt samvær og samarbejde, men ikke som Brussels kører showet. Ghandis livsfilosofi er en inspiration ligesom den socialistiske ideologi, problemet ved begge er, at det er mennesker, som skal leve efter dem.

Seneste kommentarer